befinder de sig deroppe, før amerikanerne lynsnart kaster sig over det norske mandskab paa dækket og spærrer det ind i lasten. Da Roscher bliver dette var og vil ile ned, affyrer en af mandskabet en pistol paa ham; men fængkrudtet brændte kun. Roscher springer ned paa dækket, men faar i det samme i ansigtet et saa voldsomt slag af pistolkolben, at denne springer af, og Roscher haardt saaret tumler om, tages tilfange og kastes ned i det rum, hvor mandskabet holdes arresteret. Om en stund gav den amerikanske styrmand ham dog lov til at komme op paa dækket for at faa sit saar forbundet og lod ham siden forblive deroppe. I tre dage styrede nu skibet mod Leith i Skotland, hvis kyster det allerede havde nærmet sig paa 5 mile nær. Medens Roscher i denne tid opholdt sig paa dækket, lykkedes det ham at vinde en svenske, som kaldte sig Jan, til at hjelpe ham med at tage skibet igjen, idet han tilsagde ham, at han skulde faa andel i byttet med hans mænd. Om kvelden den 15de november, da hele det amerikanske mandskab paa rorgjængeren nær var nede i agterlugaren for at skaffe, aabnede Jan forlugen og satte de norske matroser i frihed. Lydløst sneg de sig op paa dækket, hvor Roscher ventede dem; men alt, hvad han kunde skaffe dem af vaaben, var to okser, en træklubbe og en merlespiger. Alligevel var det nok til, at han selv syvende kunde gaa løs paa fienden med dem. Først besatte han lugen, dernæst spærrede han kahytten, hvor begge styrmændene var, ilede saa igjen op paa dækket og halede en af besætningen frem, hvem han tvang til at bekjende, hvor vaabnene laa skjulte. Efter at have sat sig i besiddelse af disse og væbnet sine mænd med dem, tvang han den ene efter den anden af sine
