gode skibe, at et paatænkt fransk-dansk angreb paa Skaane kunde komme istand. Paa den danske regjerings henvendelse lovede keiser Napoleon at overlade Danmark 2 linieskibe og 2 fregatter, deriblandt linjeskibene Pultusk og Danzig, og som følge heraf sendtes officerer og mandskab til Vliessingen. I en samtidig dansk diplomats erindringer heder det herom: «I Vinteren 1809–1810 tog disse transporter sin begyndelse, og omtrent 2000 søfolk blev af mig i Hamburg overleverede til de franske autoriteter. Det gjorde mig ondt at se de friske folk, for den største del nordmænd, føres som fanger eller gisler til det usunde myrlændte Vliessingen. Mellem mandskabet udbrød tilsidst et slags opstand formedelst den slette behandling og forpleining; flere officerer var indviklede heri og blev hjemsendte som fanger, mellem dem kommandør Hans Holsten. I begyndelsen af 1811 blev der atter sendt besætninger til to linieskibe afsted, og indtil 1813 forblev disse søfolk paa den franske flaade». Til chef for Pultusk udnævntes kaptein Rosenvinge og for Danzig kaptein Holstein med kapteinløitnant Fasting († 1841 som statsraad i Norge) som næstkommanderende. Af de officerer, som senere tilhørte den norske marine, tjenstgjorde i løbet af aarene 1808 og 1809 paa Pultusk sekondløitnanterne Friedrichsen (bombeopfinderen) og Horn, kadetmaanedsløitnant Petersen samt kadet O. W. Erichsen og paa Danzig foruden Fasting sekondløitnanterne Willoch og Mechlenburg samt kadet-maanedsløitnant Bendz. Af de nye besætningers officerer, som i 1811 afsendtes, var løitnant J. H. Wiese († 1844 som kommandørkaptein i den norske marine). En nærmere indgaaen paa dette emne, som nærmest vedkommer den napoleonske
