han spurgte disse tidender. Et bevæbnet skib fra Throndhjem lod sig se ved Levanger om tirsdagen og om torsdagen udfor Skaanes med skyden baade af skibet og fra skandsen, hvorfra en stor del baade til hest og fods saas om morgenen at fare med kauk og raaben langs op efter Værdalselven. Maatte dette betyde os noget godt!
Skibet, som saaes ud for Skaanes, vendte tilbage igjen til Ytterøen. Fredagen den 6te januar, de svenskes anden juledag, kom en del svenske officerer fra Skaanes og var fremme her i prestegaarden; drog op til Breding til major Enberg.
Lørdagen var oberstløitnant Jungen, major Enberg og de officerer fra Skaanes tilligemed feltpresten Kyander, trompetere og mange ryttere her hos os. Imidlertid kom en udskikket patrulje igjen med beretning, at de danske krigsfolk lod sig se søndenfor elven. Derover blev en stor studs, saa at oberstløitnanten, majoren og andre straks pakkede sig bort, men kaptein Krabbe og andre fra Skaanes blev her endda et par timer.
Søndag den 8de pakkede rytteriet paa Breding deres bagage sammen og drog til Stene.
Om mandag den 9de kom Enberg hid med nogle ryttere og førte posten, som var kommen fra Duve, og drog dermed til Skaanes. Ved hans tilbagekomst berettede han, at der var gaaen post fra deres arme fra Tydalen til Duve og derfra hid, og at armeen var ventende til Buran og at de inden 4 dage skulde være herfra, og der skulde blive fred. Men tirsdags morgen tidlig stod Skaanes udi lys lue, og deraf forstod man, at den sted fra svensken blev entlediget. Om forbemeldte lørdag havde vi her de tidender, at en succurs
