Visen om Nils skrædder
Dersom du ikke kom til igår,
har du hørt gjeti han Nils skrædder, så staut han går.
Dersom du ikke kom til her ene dagen,
har du hørt gjeti, hvor han la’e Knut Storedragen.
Det var oppå låvetaket hans Ola-Per Kviste:
„Næste gang jeg skal hive dig, må du ha med lite niste.“
Hans Bugge var så navngjeten en mann,
at det spøkte etter’n både land og strand.
„Sig fort, Nils skrædder, hvor du ligge vil!
så skal jeg spytte på flækken og lægge hodet dit til.“ —
„Å, kom mig først så nær, at jeg kan kjænne dig på tæften!
Tror nu ikke, du slår nogen mann omkuld med kjæften.“
Det første taket var bare så som så.
Begge de karerne vilde ha det med at stå.
Det andre taket glapp for han Bugge-Hans.
„Blir du trøtt nu, Buggingen? det er en stræng dans.“
Det tredje taket fór Hans framstupes, så blodet spratt —
„Det var svært, som du spyttet, kar!“ — „Å, jøje, hvor jeg datt!“ —
Har du set et træ lægge skygge på nyfallen sne?
Har du set han Nils mot ungmø le?
Har du set han Nils sætte foten frem i dansen?
Er du jænte, så gå! — det er for sent, når du har tapt sansen.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |