I Saa mangen vandringsmand i fremtids-aar valfarte skal til Eidsvolds ringe villa, og mens han hilser paa vor friheds gaard, han rørt vil mindes Henrik og Camilla. (John Paulsen.)
INorges kjæreste historiske minde er knyttet til Eidsvold. Halvt übevidst maaske, men altid med samme regelmæssighed, vender normanden blikket did, nåar frihedsdagen nærmer sig; han mindes dem, som skabte den forfatning, der nu gjetmem aarrækker har dannet grundvolden for en national udvikling. Men ikke blot for hvad rigsdagsmændene 1814 udførte, er stedet med uudsletteHge træk indskrevet i det norske folks historie; forhøiet in teresse har det for den nulevende slegt, fordi to, hvis barndom og ungdom er knyttet til Eids vold, har bidraget meget til fremskridt og fri gjørelse. Folkecligteren Henrik Wergeland staar for det unge Norge som helten og martyren for en 1*
