Vort Fædrelands Historie har, siden Norge gjenvandt sin Selvstændighed, fundet ivrige Dyrkere, og kan de især i senere Tider anstillede Granskninger, der have havt til Hensigt at opklare og bringe Rede i alle dens hidtil mindre omhyggeligt undersøgte og oplyste Dele, med Føie siges at være bragt i en ganske ny og forbedret Skik. Disse Forbedringer ere dog i det Hele taget kun bekjendte for de egentlige Historikere af Fag, og man savner et Værk, hvori de paa en letfattelig Maade kunde samlede blive tilgjængelige for Folket i Almindelighed.
Et saadant Værk kunde alene bestaa i en samlet, omstændelig Fremstilling af Landets, og i Særdeleshed af Folkets Historie, thi det er just de indre Forholdes og Indretningers, Skikkenes og Sædernes Historie, paa hvilke de nyere Forskninger have kastet det meste Lys. Alende den Hensigt, paa en letfattelig Maade at gjøre det i senere Tider for vor Historie vundne Udbytte tilgjængeligt for Almeenheden, maatte saaledes give en norsk Historiegransker Lyst til at udarbeide et Værk over Fædrelandets Historie.
Men hertil kommer ogsaa, at Norge ligefrem kan siges at savne en fuldstændig og for Almenheeden tilgjængelig Fædrelandshistorie. De norske Historier, der bleve forfattede i de forrige Aarhundreder, ere nemlig deels ufuldstændige, deels utilgjængelige for den store Almeenhed. Thormod Torvesøn (Torfæus) skrev sine to Folianter paa Latin; Schønings Historie er ufuldendt; ingen af dem svarer desuden længer til de Fordringer, som man nu, isærdeleshed med Hensyn til historisk Kritik, er berettiget til at gjøre. Efter Norges Gjenfødelse til Selvstændighed skrev Falsen sit store Værk over Norges Historie; det er forfattet med meget Talent og Smag, og vil altid kunne afgive en underholdende Læsning; men det begynder først med Harald Haarfagre, ikke med de ældste Tider, og det slutter allerede med Aaret 1319: det er saaledes slet ikke fuldstændigt; hvortil ogsaa kommer, at Forfatteren ikke i nogen Henseende har indladt sig paa kritiske Undersøgelser, der kunde bringe Lyse over hvad der hidtil har været mørkt; han har kun bygget paa de Resultater, hvortil hans, allerede noget forældede Forgjængere, vare komne. Hans Værk er desuden allerede for længe siden udsolgt.
Man vil saaledes lettelig indse, at der ere Aarsager nok forhaanden, som kunne friste en for sit Fædreland og sin Videnskab varmtfølende norsk Historieforsker til at prøve sine Kræfter, hvorvidt det vilde lykkes ham at udarbeide en fuldstændig Fædrelandshistorie, og saaledes at udfylde det Savn, der hidtil i denne Henseende har fundet Sted i vor unge Literatur. Da det nu derhos er temmelig vist, at Savnet ikke for det første paa anden Maade vil
