Side:Kvartalshilsen (Kvinnelige misjonsarbeidere). 1920 Vol. 13 nr. 4.pdf/3

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Nr. 4
K. M. A. Kvartalshilsen.
31

frygtelig nød og fare reddede Han de kjære. Av og til besøker lille Pepronja barnehjemmet, hun føler saa med de andre, da hun selv i saa lang tid var en liten «forældreløs». Pepronja glemmer nu aldrig at takke Gud for far og mor, det er ikke mere end en selvfølge; at hun har sine kjære, det kunde ogsaa været anderledes, om ikke Gud hadde git hende dem tilbake. Adele Herold.

Mine kjære, kjære venner!

Denne lille beretning oversatte jeg fra «Sonnenaufgang», da den saa levende illustrerer livet derute. — Den er fortalt av den finske søster Adele Herold, som jeg godt kjender og har besøkt i barnehjemmet. Pepronjas søster Araxi er blevet underholdt i barnehjemmet av norske venner, mens hun var der, hvorfor forældrene var meget taknemlig. Hun elsker Jesus og har overgit sig til Ham. — Ak, hvor mange av disse smaa blev skuffet i sine forventninger, der vendte ingen far eller mor tilbake til dem. Hvor mange smaa saarede og længtende barnehjerter er der ikke i Armenien!! Saa mange, som driver om paa gater og stræder uten at eie et kjært hjem som kan værne dem for synd og ondt. Mange av dem er tat ind i muhamedanske hjem og opdrages til at bli kristendommens fiender, og dog var det deres forældres inderligste ønske at faa sine barn ind i barnehjemmene, saa de kunde faa høre om den Frelser, for hvem de led og døde. Herren har gjort store ting herhjemme i Norge, Han har bevæget mange til at underholde barn i Armenien. Men er der ikke flere, som vil opta et barn i Jesu navn?

Om Gud aapner veien, saa haaber jeg allerede i høst at faa reise ut til Mesereh. Dansk K. M. A. har bedt mig om at dra omsorg for barna i det danske (skandinaviske) barnehjem, hvor der ogsaa underholdes 10 barn fra Norge, indtil frk. Karen Marie Petersen atter kan vende tilbake. Saa gjerne vil jeg forsøke at være noget for de forældreløse barn, om det er Herrens vilje at jeg skal reise; men Dere forstaar nok, kjære venner, at det ikke er let at vende tilbake og daglig være vidne til saamegen nød. Hvor mange, mange ødelagte hjem er der ikke, og hvor mange ødelagte menneskeliv, især blandt kvinderne; men aa, hvor alle disse elendige menneskesjæle trænger evangeliet om Jesu kjærlighet, og de smaa saarede, forladte barn trænger ikke mindre til Jesus.

Bed om, at jeg maa faa naade til at lede nogle av dem hen til Frelseren. — Da jeg for 3 aar siden vendte hjem, saa syntes jeg, det vilde være aldeles umulig at reise derut igjen og se al den ubegripelig store nød og elendighet; men ifjor ga Herren mig frimodighet dertil, tiltrods for, at jeg føler mig aldeles udygtig til de opgaver, som venter mig men det er Herren, som vil utføre sin gjerning for mig. Ps. 138, 8. I. Tesal. 5, 24.

Bed om, at jeg i ydmyghet maatte tjene alle disse smaa og store, som er faldt iblandt røvere, saa de atter kunde reises op, og deres saar læges av Jesus.

Tanken var ogsaa saa snart som mulig at begynde at opta barn fra Norge og se at finde et passende hus, om Herren vil at vi skal ha hjemmet i Mesereh. Maatte han lede mig med sit øie. Hjertelig tak og lev vel! Glem mig ikke for naadetronen. Eders i Jesu kjærlighet forbundne

søster Bodil.


Adventsøndagen.

Vi vil herved gjerne minde om at K. M. A. i Norge, Sverige og Danmark i en række av aar har samlet sig til fælles bøn paa Iste søndag i advent. La os paa ethvert sted hvor medlemmer findes forberede dagen, saa det kan bli en større eller mindre samling av søstre som møtes i Jesu navn, og sammen takker Herren og anroper om vækkelse og sjæles frelse hjemme i vore lande, og over den ganske oprevne jord. Vi har jo særlige forjættelser knyttet til fælles bøn og i en ond tid som denne trænger vi særlig at samles i bøn og forbøn.

Maa Gud ved sin Hellig Aand lægge det ind paa hjerterne, saa vi ved hans hjælp kunde faa velsignelse av bønne dagen.