Alma da hun høsten 1915 reiste fra Mesereh til Konstantinopel og senere til Sverige og blev antat som opvarter i soldaterhjemmet, hvor han har det godt og sikkert. Han græt da han fik se mig, og jeg maatte fortælle ham om mine sidste oplevelser i Musch. — Den gang, da hans kone og tre barn blev tat fra ham og ført bort fra Musch var vi længe bange for, at han skulde miste sin forstand, kun hans ældste datter blev reddet; men nu visste han heller ikke hvor hun var, da hun hemmelig var flygtet fra Mesereh over den russiske grænse og derfra vilde hun til Amerika. Det var rent ondt at ta avsked med ham da jeg reiste videre. Der traf jeg ogsaa en av vore tidligere elever fra Musch, en ung gut paa 17 —18 aar, som ogsaa hadde mistet alle sine. Før krigen var han paa Robert college i Konstantinopel. En av vore gutter fra barnehjemmet i Musch, som for flere aar siden var reist til Konstantinopel, traf jeg hos en tysk pastor, en grev Lüttichou, som har hjulpet mange armenier ogsaa Bedrossean engang han var i fare. Han er en makeløs elskværdig mand og gjorde mig ogsaa den tjeneste at faa sendt mine fotografier og bøker, som jeg ikke kunde ta med i bagagen, da det var forbudt, til Berlin, og derfrå fik jeg dem efterset og forseglet og kunde da ta dem med mig hjem. Sidste søndag var jeg til alters i den tyske kirke og hadde en deilig dag. Den 16. mai ankom jeg til Konstantinopel og den 30. mai reiste jeg videre. Igjennem Tyrkiet var det svært fuldt og vanskelig var det at faa tøiet undersøkt, pas revideret o. s v., men endelig bar det avsted. Det var en meget besværlig reise. 9 gange, maatte jeg bytte tog, og jeg tror 8—9 gange blev pas og tøi revidert. Det var saa vanskelig, fordi heller ikke den store bagage kunde bli ekspedert direkte til Berlin, som man kan naar man reiser med Balkantoget; men at jeg matte bekymre mig om det paa hvert sted. Engang, i Sofia, kunde jeg ikke faa det efterset og kunde da ikke komme avsted med næste tog; men da hjalp en tysk underofficer mig, saa jeg fik alt mit tøi med. Igjennem Bulgarien reiste jeg alene med bare soldater og officerer, der var ingen anden dame med; men de var saa forekommende, saa jeg ikke alene fik plads til at lægge lillegut ned, men selv ogsaa kunde sove et par timer. En nat maatte vi tilbringe i Nisch i Serbien. Da fandt jeg ved hjælp av et par soldater et godt logi hos en serbisk frue, som var meget snil imot os; men det var meget vanskelig at gjøre hende forstaalig hvad vi ønsket, fordi hun ikke forstod andet end serbisk. Ogsaa i Belgrad maatte jeg tilbringe natten. Der var et stort hotel, men hyggelig var det ikke at være der, saa jeg var glad da jeg næste morgen kunde reise videre. Det var underlig at reise gjennem det land, hvor krigen hadde raset saa voldsomt, dog var der intet spor derefter dengang. I Belgrad var de officerer, der undersøkte passet meget strenge, de frygtet nok for spioner. Endelig kom vi ind i Ungarn og da blev alt lysere og venligere. Der er saa frugtbart der, kornet stod bugnende fuldt. Det var lørdag og megen trafik og svært trangt i kupeen. Jeg var glad da vi om aftenen naadde Buda-pest. Nattoget til Wien var ogsaa fuldt, men jeg fik da saa megen plads, saa jeg kunde faa lagt Fridtjof. Værre var det at faa et bybud, da alle var saa optat; men til slut fandt jeg en til at besørge alt tøiet. Tidlig næste morgen naadde vi Wien; men dog ikke tidsnok til at naa morgentoget til Dresden og Berlin. Jeg var sammen med en tysk dame, og vi forsøkte at faa tak i en bil for om mulig at naa toget, da vi maatte til en anden banegaard og den laa i den anden ende av byen. Da vi naadde frem var netop toget gaat. Toget fra Budu-pest var nemlig to timer forsinket. Saa maatte vi bli hele dagen i Wien. Jeg var ute med Fridtjof i en stor park, hvor han rigtig likte sig godt, ellers moret han mange paa stationen, da han slet ikke var ræd og løp bort til nogen damer og trak i nogen blomster, som de da gav ham. Jeg maatte passe saa paa ham, for vips var han borte hos helt fremmede mennesker. Vi kom næste morgen til den tyske grænse, hvor der blev foretat meget nøiagtig revision baade av pas,
