Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

der i Alcuins Breve afvexlende kaldes Arno og Aquila.[1] Bogstaven b kan, uagtet den staar foran det latinske aquila, ikke være Latin, da det isaafald blot kunde være Forkortelse for beatus, hvilket Manden dog umulig i levende Live kunde kalde sig; det maa saaledes være oldnorsk, forkortet enten for broðer eller biskup. Men broðer er kun Titulatur for Klostermunke, og en Munk skulde jo ikke besidde nogen personlig Ejendom; ialfald er det utænkeligt, at han skulde holde et saa stort Bibliothek efter sin Indtrædelse i et Kloster; paa Chorsbrødre, af hvilke man i Diplomer finder flere i Besiddelse af Bogsamlinger, kan man heller ikke tænke, thi de benævnte sig selv og benævntes (ligesom Presterne) sira, ikke broðer. Det bliver altsaa nødvendigt at læse b som „biskup“, hvad der ogsaa passer bedst til dette Bibliotheks Størrelse og Indhold, og isaafald bliver det saagodtsom vist, at Bøgernes Eier er den bekjendte myndige Biskop Arne i Bergen (1304–14), om hvem man netop ved, at han ligesom Katalogens Arne stod i Forbindelse med Biskop Arne Helgessøn i Skaalholt (1303–20). Ja jeg tror endog at kunne paavise, naar Bergensbiskopen modtog den i Katalogen nævnte Bog til Gave fra sin islandske Medbroder; thi i et Brev af 22 Juni 1308 takker Arne af Bergen for den „fagre og hæderlige Sending“, som Arne af Skaalholt har sendt ham, og sender Gaver tilbage.[2] Vi bør altsaa anse det for sikkert, at Bogfortegnelsen er optaget i et af Aarene mellem 1308 og 1314.

Biskop Arne Sigurdssøn har været en ganske mærkelig Personlighed og har selv sørget for at efterlade os Vidnesbyrd herom ved sin literære Virksomhed. Han var Chorsbroder i det bergenske Capitel allerede ved 1292, og han har været et af de mere ansete Medlemmer af Kapitlet, thi han blev dette Aar brugt til en kongelig Sendelse til Skotland,[3] og i 1297 beskikkedes han af Paven sammen med Biskopen Narve til at undersøge Sagen mellem Erkebiskop

  1. Monumenta Alcuiniana.
  2. Dipl. Norv. II 91.
  3. Munch f 198.