udi Hundedagene, men og deres ugentlige ferias, hvorved de udi deres information hindres, da bør ingen af scholarcherne være tilladt uden efter sær fornemme Mænds intercession og det ikke over 3 eller 4 Gange om Aaret at give dennem nogen extraordinarie Lovdage“. Rector indretter en Bog, hvori indføres 1) de, som allerede er i Lektierne, 2) de, som herefter introduceres, ved Dag og Datum, naar de kommer til Skolen, 3) enhver Discipels „ugentlige Forhold“.
Fra Holbergs senere skoletid findes intet af Interesse Skolen vedkommende i Kapitelsbogen.
D. Thrap.
Medens jeg Høsten 1873 opholdt mig i Upsala, viste Hr. Overbibliothekar Styffe mig en gammel Membran fra 13de Aarhundrede, paa hvis sidste Side var skrevet en Række Optegnelser dels paa Latin, dels paa Oldnorsk; ved Hr. Styffes Hjælp har jeg siden faaet udlaant Membranen til vort Rigsarkiv for at studere det omtalte Skriftstykke nærmere, og dette har vist sig at være en Katalog over Bøger, der ligesom Membranen selv har tilhørt en norsk Geistlig. Membranen er en Afskrift af et bekjendt kirkeretligt Arbeide fra 1ste Halvdel af 13de Aarhundrede, den saakaldte „Summa Gaufredi“ (Fortolkning over Dekretalerne), forfattet af Kardinalen Goffrido fra Trani († 1247) og trykt flere Gange, tidligst i Basel 1487. Haandskriftet er fra 2den Halvdel af 13de Aarhundrede, rimeligvis skrevet i Frankrige eller Italien; det begynder paa 1ste Blad med Ordene „Incipit summa super titulis decretalium compilata a magistro Gaufredo de Thrano domini Pape subdiacono et capellano“, og efter dette Værks Slutning med „explicit summa magistri Goffridi de Trano domini Pape subdiacono et capellani“ begynder paa sidste Blad et nyt Arbeide med Overskrift „Incipit liber de proverbiis sancto-
