De blade, som bærer sporehusene, er skjoldformede, sekskantede og stilkede (4). Paa deres underside sidder de sækformede sporehuse, der aabner sig med en længdespalte.
Sporerne opstaar i et antal af fire i hver modercelle og har foruden inderhinden og yderhinden udenpaa den sidste to spiralformige baand; som paa midten er fæstede til sporen (5). I tørt veir er spiralbaandene udbredte, i fugtighed ruller de sig sammen om sporen (6).
De blade, som bærer sporehusene, er ordnede i kredse i spidsen af stængelen og danner tilsammen en oval sporehusstand (3).
Generationerne. Den kjønnede generation. Endskjønt alle sporerne er af ens beskaffenhed, frembringer de dog to slags forkim; mindre, hanlige med antheridier og større, hunlige med archegonier.
Archegonierne og antheridierne afviger i bygning meget lidet fra bregnernes. Forkimen er et thallus med rhizoider.
Den ukjønnede generation er den høit udviklede plante med rødder, stængler og blade, og som ender med at frembringe sporer.
Snelderne (equisetineerne) indeholder kun én slegt (Equisetum), hvis arter er udbredte over hele jorden. Naar undtages akersnelden, har de øvrige af vore arter kun ét slags overjordiske stængler, der i spidsen bærer sporehusstanden, og som nedenfor denne har lignende bygning som akersneldens golde stængler.
(Lycopodium clavatum.)
Denne plante er meget almindelig i vore barskoge. Den krybende stængel er meget lang, forholdsvis tynd og har oprette, gaffeldelte sidegrene (fig. 31). Stængelen og grenene er tæt dækkede af smaa, spidse og smale blade. Fra stængelens underside udgaar der rødder. I spidsen af grenene sidder to eller flere sporehusstande, der ser ud som aks. Spore-
