hoie. Men tænk, hvilken herlig Gud vi har! Ganske uventet fik vi korn for 1/2 aar til vort barnehjem av den tyrkiske regjering og desuten erter og endel andre fødevarer. Av Herren er det skeet, og og det er underlig i vore øine. I tro til Gud optok vi derfor 21 barn til i vort barnehjem. Det var nogle av de mange barn, som søster Paula samlet av alle de for vistes barn.
Søster Alma Johanson skriver fra Stockholm, at nogle av de amerikanske mis sionærer arbeider i Erivan, — (der ligger i Kaukasien ikke langt fra Ararat) —. De har et meget stort arbeide der iblandt alle de hjemløse, som najsten bare er kvin der og barn. Og søster Jenny Jensen, som kom hjem fra Mesereh i juni, sa, at nøden dernede var saa ubeskrivelig stor, det var næsten ikke mulig at holde ut. Seiv barna i barnehjemmene var underernærte, og der var store skarer av hungrende utenfor barnehjemmene, som ropte efter brød. Hvor svært var det ikke at se saamegen nød uten at kunne hjælpe. De hadde jo ikke engang nok til sine egne barn i hjemmene.
Søster Adele Herold skriver fra Marasch 2/5 18: Min hjerteligste tak til de kjære venner i Norge for den store gave. Maatte Herren gjengjælde, hvad I har gjort. Nøden her er ubeskrivelig stor. Alt dengang, da du var her, saa du det, men nu er priserne steget enormt. Men Gud kan allikevel hjælpe, hans arm er ikke for kort. Ber hilse alle de kjære venner paa det hjerteligste.
Paa et litet besøk i Kristiansand fik jeg anledning til to gange at fortælle fra Armenien, og Herren velsignet i sin naade rikelig og gav mere end vi ber eller forstaar. Efes. 3, 20 —21. Efter det sidste møte blev der i den lille forsamling indsamlet ca. 56 kr. Næste efterm. ved vort bønnemøte blev der sendt mig kr. 350 fra en ubenævnt, og en anden gav mig kr. 100 til avhjælpelse av nøden i Armenien. To K. M. A. søstre var villige til at underholde ½ barn og flere andre gav, saa at der ialt indkom kr. 601.75.
Nei Herren har ikke glemt sit ulykkelige, forfulgte folk dernede, men minder levende sine barn om at hjælpe. Hvor var det ikke deilig at merke vennernes varme hjertelag for arbeidet og for alle dem, som er i nød og lider nede i Armenien. Ja, det var i sandhet en stor gave, der sikkerlig vil bli rikt velsignet; ti Gud elsker en glad giver. Det var for mig saa herlig igjen at erfare med hvilken kjærlighet dette folk er omfattet herhjemme.
Priset være hans navn!
Bodil Bjørn.
Vældig gaar et rop over land over hav, stiger mot himmelens skyer. Slegt efter slegt er nu sunket i grav ropet sig stadig fornyer. Hedningfolkets rop er hørt de tusen aar; mange, mange endnu i dødens mørke gaar. «Aa, det blir saa længe før dagen vil gry, «dagen som frelse os bringer». :/:
«Vi i mørke gaar gaar paa den sukkende jord
hen mot forgjængelsen iler. Hvem vil bringe os et husvalende ord, ord om forløsning og hvile. Se, vi venter saart og natten er saa lang, trøstløs er vort liv og tom vor glædessang. «Aa, det blir saa længe før dagen vil gry, dagen som frelse os bringer». :/: Hører I det ei hvor de beklager sin nød? Naar vil I eder forbarme ?
