Bibelen (1891)/Johannes's andet almindelige Brev

Fra Wikikilden
Bibelen
Det Amerikanske Bibel-Selskab (s. 1222).

Johannes ønsker en christelig Frue Naade, 1-3, glæder sig over hendes Børn, formaner til Kjærlighed, 4-6, advarer mod Forførelse, Frafald, Samfund med de Onde, 7-11, slutter Brevet, 12. 13.

 
D
EN Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa Alle, som have erkjendt Sandheden,

2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:
3 Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesus Christus, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed!
4 Jeg er bleven meget glad over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes, som vi have faaet Befaling af Faderen.
5 Og nu beder jeg dig, Frue, ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi have fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
7 Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus at være kommen i Kjødet. Denne er Forføreren og Antichristen.
8 Giver Agt paa eder selv, forat vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men faa fuld Løn!
9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lære, har ikke Gud; den som bliver i Christi Lære, han har baade Faderen og Sønnen.
10 Dersom Nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, saa modtager ham ikke i eders Hus og byder ham ikke velkommen!
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gjerninger.
12 Endskjønt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtlig med eder, forat vor Glæde maa vorde fuldkommen.
13 Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen.