Socialøkonomik/1/1
§ 1. Økonomi er Betegnelsen for den Virksomhed, ved hvilken Mennesket skaffer sig og bruger de ydre Midler, der ere nødvendige eller tjenlige til at tilfredsstille dets timelige behov. Disse Midler kaldes økonomiske Goder (Rigdomme).
Ordet kommer af det græske οἰκος, som for det Første betyder Hus, dernæst de Husfaderen tilhørende Ting os endelig de hans Husstand tilhørende Personer. Det deraf dannede Ord οἰκονομία betyder den Virksomhed, ved hvilken de Huset tilhørende Ting og Arbeidskræfter tilveiebringes, styres og anvendes.
Virksomheden kaldes Privatøkonomi, naar Hensyn tages udelukkende til det enkelte Individs Interesse. Men for at blive mulig og frugtbar maa Virksomheden drives af flere i samfund med hverandre staaende Mennesker. Den bliver da Samfunds- eller Socialøkonomi. Det er væsentlig den samme Virksomhed, kun seet fra forskjellige Synspunkter[1].
Denne Virksomhed har fra ældre Tid været kaldt Politisk Økonomi eller Statsøkonomi. Tyskerne, der følte sig sum Nation, men manglede tilstrækkelig Organisation som fælles Stat, begyndte at kalde Virksomheden Nationaløkonomi. I Danmark og Sverige har man uden saadan Foranledning optaget dette Navn fra Tyskland. Det bliver stedse mindre betegnende, jo mere Samvirksomheden udvider sig til alle Verdens Folk og saaledes bliver mere international[2].
Skulde man vælge et vort Sprog helt tilhørende Ord for Virksomheden, kunde man neppe finde noget andet end Samfundshusholdning. Ordet Husholdning passer nogenlunde i sammensætningen Privathusholdning, men vækker i Sammensætningen Samfundshusholdning ikke nøiagtigt den samme Forestilling som Samfundsøkonomi. Ordet Økonomi har vundet en saadan Plads i vort Sprog at det ikke lader sig erstatte eller fordrive. Særlig gjælder dette om det deraf dannede Adjektiv økonomisk, der betyder noget andet og mere end husholderisk, idet det vækker Tanken ikke blot om Sparsomhed, men ogsaa om Arbeidsflid. Vil man tiltrods for den fremmede Oprindelse beholde Ordet Økonomi som sidste Led i Fagudtrykket, falder det bedst at bruge Ordene Privatøkonomi og Socialøkonomi. Denne Terminologi synes at vinde Udbredelse i den udenlandske Litteratur.
- ↑ Wagner, Grundlegung, §§ 99 og 100, Schmmoller i Conrads 'HWB. Artikelen Volkswirtschaft, Volkswirtschaftslehre und -methode, Afsnit 1.
- ↑ Dietzel, Theoretische Socialökonomik, Kap. III, § 4, hvor Spørgsmaalet er drøftet baade begrebsmæssigt, og litteraturhistorisk. Schmoller har i Conrads HWB, Artikelen Volkswirtschaft und Volkswirtschaftslehre (Bind VII, 545), ført el Forsvar for Benævnelsen Nationaløkonomi. Hans Tankegang leder dog nærmest til det Resultat, at man burde beholde Udtrykket Stalsøkonomi. Det stærkeste Baand imellem de private Husholdinger er, siger han, Staten.