Grundloven af 17de Maj og dens Berettigelse erholdtes ikke„“, forteller Organet. En Del af 17de Maj-Konstitusjonens Bestemmelser reddedes derved, at de blev optagne i Konstitusjonen af 4de November „og derved anerkjendte“, men Ejdsvoldskonstitusjonen i sig selv maatte opgives.
Kongen af Sverige støttede sin Ret til Traktaten i Kiel. „Karl den 13de paastod sig at være retmæssig Konge til Norge efter Kielertraktaten“, siger Bladet, — og saa forsvarer det denne Kongens Paastand. Karl den 13de „paastod sig ifølge Kielertraktaten“ at have fuld Suverenitet over Norge, undtagen i de Tilfælde, hvor han udtrykkelig gik ind paa at „dele“ den med Stortinget; — Bladet forsvarer denne Kongens „Paastand“! Ja det er endog paa denne Paastand, altsaa paa Kielertraktaten, at Bladet i disse Artikler bygger Læren om Kongens absolute Veto.
— Noget saa frækt som dette har hidtil ikke været trykt i dette Land. I Sverige har man set noget lignende — s. Ex. i den berygtede Artikel, der stod i Aftonbladet for nogle Aar siden, og som i Almindelighed ansaaes for at være „inspireret“ fra højere Hold —; men selv i Sverige har den almindelige Mening vendt sig med Afsky bort fra Folkesalget i Kiel og dets Forudsætninger. Nu er det Nordmænd, som byder os den Slags, — Nordmænd, som byder os den Slags om sit eget Fædreland!
— Den endeligt vedtagne Grundlov, „Grundloven af 4de November“, blev altsaa, ifølge Budstikken, en „Kontrakt“, grundet oprindelig paa den svenske Konges „Ret“ ifølge Kielertraktaten, men noget modifiseret gjennem de stedfundne „Underhandlinger“ med Stortinget.
