den ene tjene den andre, og at enhver giver agt ikke paa sig eller sit, men paa de andre, og hvad der er til deres fordel (Filip. 2, 1).
Se der har Paulus klarlig fremstillet et kristeligt liv, at alle gjerninger skal være rettede paa at være næsten til gode, medens enhver for sig selv har nok i sin tro, men alle andre gjerninger og livet har han til overs for derved at tjene sin næste af fri kjærlighed. Derpaa fremfører han Kristus som eksempel og siger (Filip. 2, 6. 7): Vær altsaa sindede, som I se det i Kristus, som skjønt han fuldkommen havde Guds skikkelse og havde nok for sig selv og ikke havde sit liv, sine gjerninger og lidelser nødig, forat han derved skulde bli god og salig, dog har udtømt sig for det alt og kommen i tjeners skikkelse, har gjort og lidt alle slags, og ikke set paa andet end vort bedste, og saaledes, skjønt han var fri, dog for vor skyld blev en tjener.
27. Saaledes skal et kristen-menneske ligesom Kristus, dets hoved, ganske og aldeles lade sig nøie med sin tro, stadig styrke den, idet den er dets liv, gudsfrygt og salighed, den giver det alt, hvad Kristus og Gud har, som ovenfor er sagt, og som st. Paul udtaler, Gal. 2, 20: Hvad, jeg endnu lever i legemet, det lever jeg i Kristi, Guds søns, tro. Og om den kristne nu end er ganske fri, saa skal han paa den anden side villig gjøre sig til tjener, saa at han hjælper sin næste, lever og steller sig godt med ham, som Gud ved Kristus har stelt med ham selv, og alt dette for intet, ikke søge noget andet derved end Guds velbehag og tænke som saa: Vel, min Gud har givet mig uværdige, fordømte menneske uden nogen fortjeneste helt for intet og af blot og bar barmhjertighed ved og i Kristus en overhaands rigdom af al gudsfrygt og salighed, saa at jeg herefter ikke trænger noget mere end at tro, at det
