sande aflads kongerige. For der er evangeliet, daaben, alterens sakramente, hvori synds-forladelsen tilbydes, hentes og modtages, og der er ogsaa Kristus og hans aand og Gud. Og udenfor denne kristenhed er ingen frelse eller synds-forladelse, men evig død og fordømmelse; om der saa end kan være stort skin af hellighed og mange gode gjerninger, saa er det dog alt faafengt. Men denne synds-forladelse er ikke at vente paa engang som i daaben (hvad novatianerne lære), men saa ofte Og saa mange gange vi trænge den lige ind i døden.
27. Men afladen, som pavekirken har og giver, er et formasteligt bedrag, ikke bare fordi at den har opdigtet og indført en særlig synds-forladelse udenfor den almindelige, som i al kristenheden gives ved evangeliet og sakramentet, og derved krenker og tilintetgjør den almindelige synds-forladelse, men ogsaa fordi at den lader fyldestgjørelsen for synden være beroende og grundet paa menneskegjerninger og helgenernes fortjeneste, da dog Kristus alene kan fyldestgjøre og har fyldestgjort for os.
28. For de døde mener jeg, da skriften intet melder derom, at det ikke er synd at bede af fri andagt eller paa følgende maade: Kjære Gud, har det sig saa med sjælen, at den kan hjælpes, saa vær den naadig osv. Og naar dette er gjort en eller to gange, saa lad det være nok, for vigilierne[1] og sjælemesserne og aarlige prosessioner er ikke til nogen nytte; de er djævelens aarsmarked.
29. Vi har heller intet i skriften om skjærsilden, og den er vist ogsaa opfunden af nissen; derfor mener jeg, at det ikke er nødvendigt at tro ens derom. Endda for Gud er alle ting mulige; han kunde vel ogsaa lade sjælene pine, efter at de
- ↑ nattevagt, natte-gudstjeneste.
