vor, af daaben og sakramentet, for at disse to dage skal kunne bevare og styrke barnelærdommen i dens rette opfatning. Tidlig om onsdagen har vi tysk læsning; dertil er bestemt evangelisten Mattæus helt, at dagen skal være hans, fordi denne evangelist særlig er fortrinlig til at undervise menigheden, og fordi han har optegnet den gode prædiken, Jesus Kristus holdt paa berget, og driver meget paa indøvelse af kjærlighed og gode gjerninger.
23. Men evangelisten Johannes, som med særlig fynd underviser om troen, har ogsaa sin egen dag, lørdag eftermiddag under aftensangen, saa vi altsaa har to evangelister til daglig øvelse. Torsdag og fredag, tidlig om morgenen har vi daglig ugelæsning i apostlernes breve og andet i det nye testamente. — Hermed er der sørget tilstrekkeligt for prædiken og læsning til at holde Guds ord i gang, hvortil saa kommer timerne paa høiskolen for de lærde.
24. Til øvelse af gutterne og eleverne i bibelen fremgaaes saaledes: Hver dag ugen igjennem før undervisningen synge de nogle salmer paa latin, som hidtil brugeligt til froprædiken. For vi vil, som før sagt,[1] at ungdommen skal vedblivende indøves i bibelen paa latin. Efter salmerne læse gutterne, den ene efter den andre, to eller tre, eftersom det er langt til, et kapitel paa latin af det nye testamente. Derpaa læser en anden gut det samme kapitel paa tysk for at øve dem, og om nogen lægfolk maatte være tilstede og høre paa. Derefter gaa de med en aritifon over til tysk læsning, hvorom er talt ovenfor[2]. Efter læsningen synger hele flokken en tysk sang; derpaa bedes i stilhed fader vor, derefter sognepresten eller ka-
