aa gaa under, det har ialfall bragt ham paa det tørre... — aah, om jei bare kunne si ham alt strax!...
Istedenfor naa: Me sorg og fortvilelse i hjerte kommer han her og vét ingenting og skjønner ingenting — andet enn at der er noe galt — for hun har jo ikke skrevet til ham... og saa skal jei møte ham me et taust forlegent ansikt og kansje bringe mistillid og uvilje inn imellem os fra først af — herregud!... Og hvordan vil det naa komme til aa gaa?... herregud, herregud, at han ikke ventet noen dage me aa komme!...
— Skal vi gaa op aa spise? sier pludseli Schander og stikker ut sin absinth.
— Ja la os det! sier jei nervøst og stikker ut min jei ossaa — og vi gaar over gaten og op i spisesalen.
Men jei kan ikke spise. Forgjæves sitter jei der og forsøker aa pine i mei en tallerken suppe, men kan ingenting faa ned og lægger kvalm skeen bort — herregud at han skulle komme just naa!...
— Godag! sier pludseli Bjørcks stemme like ve siden a mei, og jei ser op og rækker ham haannen og sier godag jei ossaa — men vet saa ingenting mere aa si.
Erik og Georg er me ham og de sætter sei ned ve vort bor alle tre. Men Bjørck kan heller ikke spise, han blir sittende der me et sykt uløkkeli ansikt og bare stirre hen for sei — intil han pludseli rejser sei og gaar inn i den andre afdelingen a spisesalen for aa snakke me Lili og Jakob som
