Side:Stjórn.djvu/4

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Scholastica Historia og Speculum Historiale.[1] Tiden for Bogens Tilbliven er altsaa Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, da Kong Haakon den femte Mangussön regjerede fra 1299 til 1319.

Dog har Oversætteren eller Samleren ikke naaet at arbeide længer efter den af Kongen lagte Plan end til Enden af anden Mosebogs 18de Capitel; i al Fald er ikke mere af hans Arbeide nu tilbage. Afskriverne af Haandskrifterne synes dog at have næret Haab om muligens at erholde Fortsættelse af Mosebögerne, og rimeligvis derfor levnet et ubeskrevet Rum paa det Læg, hvor de have sluttet med 18de Capitel af Exodus, for at kunne være i Stand til at lade Forsættelsen umiddelbart fölge. De have imidlertid paa et nyt Blad begyndt med Josvas Bog efter en ældre Bibelbearbeidelse, og efter denne forsat indtil Slutningen af 2den Kongernes Bog eller Jödernes Bortförelse til Babylon. I det Haandskrifte som her i Udgaven er kaldet A, er senere bleven indskudt 8 Blade, rimeligvis skrevne en halvhundrede Aar sildigere end det övrige af Bogen, og indeholdende netop det der för har manglet, nemlig fra 2den Mosebogs 19d Capitel indtil Slutningen af Mosebögerne. Dette er dog ikke behandlet paa samme Maade som det foregaaende, man maa grunde sig paa en ældre nöiagtigere Oversættelse af Bibelen fra det 13de Aarhundrede, og höist sandsynlig har man her Levninger af en fuldstændig Bibeloversættelse. Oversætteren har rigtignok sprunget over hele Vers ja endog Capitler, der indeholde Gjentagelser af hvad allerede tilforn er fortalt (hvilket ogsaa er Tilfældet i den angelsaxiske Oversættelse af Pentateuchen), men i det han har beholdt, lægger han an paa at levere Bibelens egne Ord uden Tilsætninger. Josvas Bog indtil Slutningen af Værket grunder sig paa en ældre sagamæssig friere Behandling af den hellige Skrifts historiske Böger, sandsynligsvis fra förste Halvdel af det 13de Aarhundrede, med adskillige Tillæg hentede andensteds fra, indeholdende navnlig allgoriske Forklaringer, hvorved de vigtigste Personer i det gamle Testamente typisk skulle betegne Kristus og Kristendommen.

Stjórn, saaledes som denne Bog nu foreligger os, bestaar altsaa af 3 forskjellige Dele:

1) Side 1—299, den af Kong Haakon Magnussön i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede foranstaltede Compilaton, indbefattende Genesis og de 18 förste Böger af Exodus, med Tillæg af Scholastica Historia og Speculum Historiale, den yngste Del af Værket.

  1. Samleren har ogsaa benyttet Augustinus, Gregorius Magnus og Isodorus Hispalensis.