Aa, ja det skal eg sagte greie; (tar Kjedlen af Ilden) det er ikkje fyrste Gongen eg slæst med han Svart-Lars. (Klarer Kaffeen og pakker ud af en Skræppe Lefse, Smørask, Sukker o. s. v.)
Ikkje Live aa sjaa.
Nei, skal eg segja det eg meiner, Ola, so trur eg ikkje det vert me, som finn nokon Buskap; — for det, so kann me visst gjeva upp, naar me vil.
Det kann full’ Gud betre hende, du hev Rett. Men eg var no likevel huga til aa freiste ein Tur lenger nord, nåar me hev kvilt ei Rid. (Ser igjen, mens Lars skjænker Kaffe.)
(Under dette er Tordis kommet frem foran Storhamaren, løfter en flad Sten og tar frem en Lap Papir.)
Dans paa Ryvangen Laurdagskvelden. (Bider sig i Læben og tænker et Øieblik. Derpaa bestemt) Eg vil. (Springer op og vil gaa over mod Høire, men ser Mændene og iler tilbage ind i Skogen.)