„Ja Mangt er at sige og Mangt at fortie“, svarede Thorbjørn, „men de Fleste vide at Bersundskollen er det underligste Fjeld i alle disse Bygder, og fornemmelig maa Kirsti-Gudbrand vide det, for han har en Stue klods under Fjeldvæggen og er vel den Eneste, som har staaet ud med at gaae Skaret op og komme paa Toppen“.
„Ja, Kollen er jo dygtig steil“ sagde jeg, „men det er nok ikke derfor du kalder den underlig“.
„Det kan vel være“, svarede Thorbjørn, „og jeg, som er allesteds og ingensteds, og hverken har Tomt eller Tærskel, tør nok sige hvad en Anden ved denne Dagens Tid vilde tie med. Først maa det kaldes underligt, at der er et Hul tvers igjennem Kollen. I den Aabning har Folk drevet Tømmer frem, men Mange mene, at det var ilde gjort, eftersom Hullet er en Sætervei for den Buskab, som Bjørn ei tør bide og Fæhund ei følge. Ja, det er vist og sandt, at Huldren holder til i Bersundskollen, og har mange Eiendele her omkring. Undertiden staaer hun ved Solnedgang paa den høie Bjergknab, som kaldes Korpeskabet, og lokker og kauer, og da skinner hendes Brystsmykke saa stærkt at man strax maa vende Øinene bort igjen; men i det samme Dagen er forbi, gaaer hun ind i Bjerget og lukker sin Port med et saadant Skrald at det høres langt borte. Ved det Signal vide Folk, at her maa være tyst og stille med al Færdsel og
