Denne siden er korrekturlest
I Sorgens Nød hans Aand er vendt tilbage
til Hjemmet, til de Elskte, han forlod;
han er blandt dem med Glædesbud for Klage,
med Ordets Kræfter for det sunkne Mod.
Et Spor af Lys, som altid sig fornyer,
hans Vei har efterladt,
med samme Klarhed under Jordens Skyer
og over Dybets Nat.
Ja, det er godt at dvæle ved hans Minde,
og skue fremad i hans lyse Trin;
med ham jeg var i Helligdommen inde,
hans Sjel har seet prøvende i min.
I Mindet kan jeg anende fornemme
den Fryd, min Sorg har drømt,
at naae hans Blik, at hilses af hans Stemme
naar her min Kalk er tømt.
