Denne siden er korrekturlest
En hellig Nat, en indre Fred
forlanger nu min travle Dag,
en Nat, hvori jeg fromt ser ned
paa Hjertedybets Nød og Nag.
Saa fromt at Smerten slettes ud,
og Sjelen bæver kun af Haab,
og venter, bøiet for sin Gud,
paa Duggen paa den nye Daan.
Det er en stille, salig Stund;
beredt er Herrens Komme da,
og som er Væld i Hjertets Grund
fornemmes Fylden ovenfra.
