res yppige Væxt af Mosser, Stenpryd og alskens leveragtige Fjeldplanter; men man ser Røgen stige op af Lyren og svæve hen mellem Aspetræernes bævende Blade.
Hvor Dalstrøget udvider sig noget, eller nær Søen, hvor der er Engbund mellem Klipperne, ligger Kirken lav og ydmyg, og dog saa stærkt fremragende mellem de andre Tage. Her stimle Hytterne tættere sammen og vove at hæve sig noget mere fra Jorden i Lyet af det hellige Huus. Ved Præstens Bolig mangler der sjelden en Have og Træplantninger, ja, man træffer paa flere Steder i saadanne indfredede Strøg kæmpemæssige Asketræer, der kunde tjene som Sømærker med deres fyldige, høitopskudte Kroner. Men vil man betragte disse Øers rette Herligheder, da maa man være lige ved Kysten. Der boer den rigere Fisker i et veltømret Hus paa det nøgne Svaberg. Hans største Skat, Roden og Garnet, ligger prægtigt udbredt over den rundladne Klippe, eller de hænge inde i Nøstet, malerisk drapperede over de lange, letbyggede Baade. Ved disse Østrande svulmer Søvegetationen i sin hele Fylde. Tætte Ansamlinger af Albuskjel omgive Klippefoden som en Brem af sammenføiede Skjoldebuler; under dem hænger den gule Tang i de rigeste Lag, glindsende og ugjennemtrængelig. Den hæves og synker under Havskvulpet og strækker sig hen efter de vigende Bølger. Det lønner Umagen paa en
