Ser vi nærmere paa det irske Skrift om Irernes Krig
med Nordboerne, Baa maa vi erkjende, at det er meget
vanskeligt i dette Skrift overalt efter indre Kjendemærker
at skille prosaiske Stykker, som er oprindelig irske og øste
af irske Kilder, fra prosaiske Stykker, som er gjengivne
efter en norsk Sagas Fremstilling.
Vistnok er hvad jeg vil kalde det irske Skrifts specielt litterære Karakter i flere Henseender saa forskjellig fra den islandske Sagas Eiendommelighed som vel muligt. Jeg tænker herved paa det ordrige Udtryk for Lov og Pris, med de næsten endeløse Rækker af allittererende Adjektiver, paa de lærde Sammenligninger med Hektor, Cæsar og Augustus, med Moses, David og Salomon; paa al Svulst og Overdrivelse. Det er let at se, at dette intet har med nordisk Fremstilling at gjøre. Men den mundtlige Fortælling, som det irske Skrift har gjengivet, synes ogsaa, hvor den grunder sig paa irsk Tradition, i sin Opfatning og Fremstillingsmaade at have været saa nær beslægtet med den islandske, at vi uvilkaarlig faar Indtrykket af, at irsk og norsk Folkeeiendommelighed allerede i Irland paa denne Tid maa have virket paa hinanden. Jeg tænker herved navnlig paa de Kapitler i Cogadh Gaedhel, som fortæller om, hvorledes Bruddet mellem Brian og Leinsters Konge Maelmordha opstod. At denne Fremstilling grunder sig paa irsk, ikke nordisk, Tradition og vel særlig paa en Fremstilling at en Leinstermand, viser sig af den i denne Fortælling fremtrædende Lokalkundskab til Leinster, som ikke kan tiltroes en Nordmand fra Dublin.
For at mine Tilhørere kan døsmme om, hvor nær beslægtet denne irske Fortælling er med de islandske Sagaers
