il Æmne for dette Foredrag har jeg valgt Braavalla-Slaget, belyst fra litteraturhistorisk Standpunk, fordi dette er et Oldtidsminde, som er knyttet til Sveriges Jordbund, men som tillige vedrører alle nordiske Folk. Selve Slaget vil vise sig ikke at have nogen Betydning for de ydre Begivenheders Historie. Men Fortællingen om dette Slag rager i den nordiske Oldtidsdigtnings Historie op som et Mærke, der peger til mange Sider.
Ogsaa af en anden Grund nar jeg valgt dette Æmne. Man vil ikke let kunne pege paa noget Punkt af Nordens Oldhistorie, ved hvilket den videnskabelige Opfatning har undergaaet saa gjennemgribende Forandringer som ved dette. Derfor vil man gjennem Behandlingen af Fortællingen om Braavalla-Slaget kunne følge Utviklingen af Forskningen paa den nordiske Oldtidslitteraturs Omraade tydeligere end paa de fleste andre Punkter.
Saagodtsom alt, hvad vi véd om Braavalla-slaget, gaar tilbage til Fortællingen i et af følgende to Skrifter.
For det første kjender vi Braavalla-Slaget fra et islandsk Sagabrudstykke fra omkring Aar 1300, alminnelig Kaldet
