møer, der blev Valund og hans Brødres Hustruer, kommer flyvende.
Møer fra Sønden
fløi gjennem Mørkskog
i Svaneham unge
at fuldbyrde Skjæbnen.
Paa Sjøens Strand
sig satte til Hvile
de sydlandske Kvinder,
spandt kosteligt Lin.
De to af Svanemøerne var Døtre af Kong Lodve. Det vil sige en af de frankiske Karolinger af Navnet Ludvig. Den tredje Svanemø siges at være en irsk Mø og en Datter af Kiar af Valland. Han er Kong Kjarval i det sydlige Irland, som levede i anden Halvdel af 9de Aarhundred.
Denne Konge kjæmpede gjennem en Række af Aar snart sammen med de nordiske Vikinger, snart mod dem og døde 887. Flere af hans Døtre blev gift med Nordmænd.
Naar den norske Digter har gjort en at Svanemøerne til Datter af Kjarval, hvem han aabenbart ikke har kjendt paa nært Hold, saa har vi heri en vigtig Tidsbestemmelse for hele denne Digtnings Tilblivelse. Kjarval, som døde 887, kan ikke vel tidligere end omkring 900 saaledes være tagen i Digtningens Tjeneste. Ældre er altsaa dette Digt ikke.
Men i et kvad af den nordlandske Skald Eivind Skaldaspiller ser vi, at Sagnet om Vaiund var kjendt deroppe omkring 965. Digtet om Valund er altsaa blevet til i første Halvdel af 10de Aarhundred. Sagnet kan være bragt til Nordland med en af de Mænd, som sammen med Ottar fra Haalogaland var ved den engelske konge Alfreds Hof. Digtet om Valund er det ældste eller et at de ældste bevarede heroiske Kvad.
