Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/147

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sted i Omegnen til alle Sider pegede paa de Punkter, som var historisk mærkelige.

Munch har givet de fortræffeligste geografiske Oplysninger om de gamle Nordmænds Nybygder i og ved Skotland.

Han har reist Skiringssals Handelsplads af dens Grus for vort indre Blik, saa vi ser det brogede Liv under Markedet der, da Handelsmænd fra Nordland og Hedeby mødes med Bygdens Bønder og med Kongsmænd fra Geirstad.

Munch har først iagttaget de store Hovedlag i vore Stedsnavnes Dannelse. Han har ved Norges historiske Geografi overalt draget de første raske Rids, kun alt for raske, hvor Oluf Rygh siden paa en paalideligere Grund murede op en Bygning, som det ikke blev ham forundt at fuldføre.

Munchs Interesse og Arbeidskraft omfattede ogsaa de synlige Levninger af Fortidens Mænds Virksomhed, baade de Oldtidsgenstande, som groves frem af Jordens Muld, og de Bygninger, som i gamle Dage reistes af Kunstnerens Haand. Fremfor alt syslede han med det stolteste norske Mindesmærke, med Trondhjems Domkirke. Ogsaa her gav han rige Impulser, som fik Betydning for yngre Forskere.

Munch var lige saa meget Sproggransker som Historiegransker. Han tolkede norske Personnavne i deres Oprindelse. Han var Grammatiker, kritisk Tekstudgiver, Runegransker. Han omfattede ogsaa i alle disse Fag ikke alene Norge, men hele Norden og tillige de tilgrænsende germanske Omraader. Ja han bidrog væsentlig til at indføre den nyvundne sprogsammenlignende Metode i vor norske Videnskab.

Med genialt Skarpsind fremsatte han den første viden-