ning, Husflid, Fiskeri, Sjøfart. Det maatte lade sig gjøre, tror jeg, at norske Folkeskolelærere i større Omfang end nu kom til at høre Kurser, som er bestemt for svenske og danske Folkeskolelærere og omvendt.
Det er kun faa uklare Enkeltheder, som jeg her nævner fra det store mangesidige Virkefelt, som efter mit Skjøn foreligger for det nordiske Arbeide, som jeg her har antydet.
Kan et saadant Arbeide komme i fast Gang, saa maa det begynde smaat og derfra søge at strække sig videre og videre.
Kunde en Forening, som vilde fremme et saadant Arbeide, først blive dannet og betrygget i Kristiania, maatte den paa den ene Side søge at fremkalde Filialer rundt om i Norge, i By og Bygd.
Paa den anden Side maatte den sætte sig i Forbindelse med varmhjertede og indflydelsesrige Mænd i Broderlandene, Mænd som har Øiet aabent for Betydningen af Samhold i Norden. Hvis der kunde dannes nordiske Folkeforeninger i alle de tre Riger, saa maatte der vel vælges et Overstyre for hvert af de tre Folk for at organisere det hele. Repræsentanter for disse en nordisk Folkeforenings tre Hovedbestyrelser maatte vel samles en Gang om Aaret for at raadslaa om et Arbeidsprogram. Dette er, som I vil se, meget ubestemte og uklare Antydninger til Planen for det nordiske Arbeide, om hvilket jeg her har udkastet Tanken. Men om Planen er uklar og først kan klares ved at sættes ud i Livets Virksomhed, saa tror jeg dog, at Hovedmaalet er tydelig betegnet ved de Ord, som jeg har nævnt: at det skal være en Sammenslutning til Fremme af Kjendskab,
