er praktiske Mænd, som nu i forskjellige Retninger af Næringslivets og den praktiske Virksomheds Omraade skjønner Vigtigheden af Sammenslutning mellem Mænd som har væsentlig samme Interesser i de forskjellige nordiske Lande og arbeider for dens Virkeliggjørelse.
Men der er hvert Øieblik Fare for at Frugterne af denne Fællesvirksomhed kan fortabes. Thi af den store Masse opfattes Forholdet mellem de tre nordiske Folk væsentlig som et Modsætningsforhold. De Forbindelser, som vor Historie har knyttet mellem dansk og norsk Sprog og Kultur, betragter mange af vore Landsmænd som et Trællemærke, de snarest muligt maa afvaske for at kunne blive ægte Nordmænd. Og mange Svensker og Nordmænd betragter Naboen og Broderen først og fremst som en Modstander, for hvem de maa vogte sig, og af hvem de har ondt at vente. Ja hos enkelte opflammer Tanken paa dette Modsætningsforhold deres Krigsmod, som de giver Udtryk under Paakaldelse af Fædrelandets Navn. Og dette er muligt i en Tid, da Verdensmagternes Ministre i Samklang med deres Kanoner udtaler den Lære, at de smaa Staters og deres smaa Trætters Dage er talte.
Kjære norske Studenter! Snart tystner i Runebergs, Topelius’s og Nordenskiølds Land fri nordisk Tale, hvor den har lydt fra Tider før Historiens Gry. Er da nu ikke Tiden kommen, da vi skal vækkes til Bevidsthed om, at nordisk Kultur er et dyrebart Fælleseie, som det er de tre nordiske Folks Pligt i broderlig Enighed at værge? Er ikke
