Side:Peer Gynt.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
En lid med store susende løvtrær. Stjerner blinker gennem løvet; fugle synger i trætoppene. En grønnklædt kvinde går i liden. Peer Gynt følger efter under allslags forelskede fagter.)

DEN GRØNKLÆDTE

(standser og vender sig)
Er det sandt?

PEER GYNT

(skærer med fingeren over struben)
Så sandt, som jeg heder Peer; –
så sandt, som du er en dejlig kvinde!
Vil du ha'e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;
du skal hverken træde væven eller spinde.
Mad skal du få, så du er færdig at sprække.
Aldri skal jeg dig i håret trække –

DEN GRØNKLÆDTE

Ikke slå mig heller?

PEER GYNT

Nej, var det ligt?
Vi kongsønner slår ikke kvindfolk og sligt.

DEN GRØNKLÆDTE

Er du kongsøn?

PEER GYNT

Ja.

DEN GRØNKLÆDTE

Jeg er Dovrekongens datter.

PEER GYNT

Er du det? Se, se; det træffter jo godt.