Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
123

lyst Hob, har rørt og beskjæmmet mig, der mere end engang har gjort mig skyldig deri.

20de Januar.

Min Kone og jeg vare i stort Selskab hos Frue Bagge.[1] Ved Bordet blev sunget meget lifligt af Frue Baumgarten og Jomfruerne Blom, men jeg kunde dog ikke bare mig for i mit stille Sind at holde mig op over disse Damer, der istemte Viser, som ene og allene passede i Mandfolks Mund. Det fornøieligste for mig var, da de omsider Kl. 2 udbrød: „Og dette skal være Vertindens Skaal, Hurra!“ – thi det var Tegn til Afmarsch, men ellers var det ubeskrivelig dumt af unge Fruentimmer uopfordrede at istemme den Ting. At der var Mandfolk i Selskabet, som havde Tone i Halsen, ignoreredes aldeles.

21de Januar.

Endelig er da den længe ventede Finantsforordning kommen. Ganske rigtig reduceres vore Bancosedler til 16 Skill. pr. Rigsdaler ɔ: Regjeringen gjør Bankerot og giver 16⅔ Procent. Imidlertid var det vel nødvendigt for at forebygge det Værre, og kan det lede til et ønskeligt Resultat i Fremtiden, og afværge lignende Jammer fra os og vore Efterkommere, saa faaer man finde sig i den nærværende Tids Piinagtighed.

22de Januar.

Gamle Lumholtz udlod sig med sædvanlig Bitterhed om al Verdens Ting. Først taltes kortelig om Finantserne; derfra gik han over til Selskabet for Norges Vel, som han paastod befatter sig med Alt og udretter Intet. Directionsmøderne skildrede han saalunde: „Der sidder de et Par Timers Tid og bygger Casteller i Luften, saa gaae de hen

  1. Rimeligvis Enken efter Agent og Administrator i B. Ankers Fideicommis, Thomas Bagge.