Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/85

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

samt Huitfeldternes Slægtregister; det yngste daterede er „Skik oc Orden ved konung Frederichs Begraffuelse“ (1588).

Bent Jenssøns Forlag maa allerede da have været meget ufuldstændig bevaret, mange Blade have manglet og andre komne i gal Orden. Et Brudstykke af hans Forlag er bevaret i ét Blad, indlagt i Haandskriftet, mærket 92: Det er en Levning af en Bog af omtrent samme Størrelse og Alder, men Skriften er mere regelret og sammentrængt, saa det rummede lidt mere paa hver Side. Indholdet er hvad der staar i Afskriften paa Bl. 93 a Linje 10—94 a Linje 5 [Udg. 106 (fig) — 1127 (verre)]. Dette er altsaa en Levning af Ove Geddes Original; om dette stammer fra Worms Exemplar eller direkte fra Hr. Peders eget[1], er nu umuligt at afgjøre.

B. Kallske Samling, 472 qv.[2]. Det indeholder (S. 1—134) Roskildske Synodalia 1559—1617 samt Kongebreve og andre Stykker vedkommende dansk og norsk Kirkehistorie fra 16de og 17de Aarh., alt i Afskrift fra c. 1630, samt et Tillæg af offentlige Breve vedkommende Laaland 1638—57. Foran 1ste Blad er indskudt 22 Blade, hvorpaa med samme Haand fra c. 1630 er skrevet Beretningen om Tienden [S. 223—42], et Brev fra Sjælands Biskop om Reformationsjubilæet samt Register.

C. Stockholms kgl. Bibl. K. 29; indeholder bl. a. 4 indbyrdes afvigende Afskrifter af den Bergenske Grønlands-Beskrivelse, Beretninger om Opdagelsesreiserne 1605 og 1606, et Stykke om Islands Geografi (fra Hauksbog), en Kursforskrift fra Bergen til St. Nikolas, Hr. Peders egenhændige Uddrag af Krønikerne om Grønland fra 1596 med en dansk Afskrift af samme, og desuden endel Samlinger fra Sorø[3]. Flere Stykker er skrevne af Joh. Stephanius, og Bogen har rimeligvis tilhørt St. Stephanius. Jeg skulde tro, at Joh. Stephanius har faaet

  1. Ove Gedde kan have erhvervet sig sit Exemplar i Norge, hvor han længe havde været Lensherre.
  2. beskrevet af Dr. Rørdam i Ny kirkeh. Samlinger II 448.
  3. Haandskriftet beskrives kortelig af Molbech (Dansk Hist. Tidsskr. 4de Bind S. 147) og i Grønl. hist. Mindesm. III, hvor de to Reiseberetninger er trykte S. 679—86 og 692—96.