Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/82

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

f. Ex. i Skriftet De medicina Danorum domestica (1666)[1]. Siden den Tid har Skriftet været anseet for tabt, indtil jeg i 1876 fandt det nedenfor beskrevne Haandskrift.

To af Hr. Peders mindre Skrifter blev trykte i forrige Aarhundrede, uden at man kjendte Forfatteren. Til sit Skrift „Kort Afhandling om Oprindelsen til at tage og at give Tiende samt Rettighed til at kalde Præster“ (Kbh. 1750) benyttede Justitsraad Tycho de Hofman Hr. Peders Breve om Tienden i det samme Haandskrift, hvorfra vi kjende dem, og aftrykte hans Brev til Stüring Bohl[2]. Det er, saavidt vides. J. C. Berg, som (paa en Seddel, indlagt i Haandskriftet) første Gang har gjort opmærksom paa, at Forfatteren er Hr. Peder, og fra ham stammer vistnok en Bemærkning herom i Nyerups og Krafts Litteraturlexicon (1820). I Maanedsskriftet „Minerva“ for Dec. 1787 (S. 323—44) lod Carl Pontoppidan trykke Stykket „om Grønland“, som han havde fra et „meget gammelt Manuskript“; ingen synes at have anet, hvem Forfatteren var, uagtet han har under-

    nacula veteri (!) exorsus olim in Norvegia fuerat patriæ amantissimus Dn. Petrus Claudius Undalinus, autor Historiæ vernaculæ Norwegicæ à Magno nostro Doctore Olao Wormio editæ; sed rudi Minerva religiosus Vir partibus istis functus est. Cum mihi ex reculis Paternis D. Wilhelmus Worm laceras Undalini pagellas concederat, acuratius singulorum animalium historiam examinavi in ordinem redegi, auxi, illuatravi et lingua doctorum legendam exhibere constitui.

  1. se Citaterne S. 53 og 57 samt Rettelsen S. LXXXIV. Ved S. 15 Note a burde været citeret De med. Dan. p. 269: De Urso Norvegico idem Undalinus scribit, quod interna partium conformatione prorsus suem referat saporemque lardi suilli æmuletur, quia et juniores Ursi in Norvegiæ in escam veniunt, og til S. 11816 samme Skrift S. 286: Testaturque Petrus Claudii Undalinus in M. S. Hist. Animal. Norveg. A. C. 1550 & nonnullis annis præcedentibus ex Mandal exportatas fuisse saliti Salmonis tonnas nostras ultra 1200 præter Salmones recentes qui domi comedebantur et alios qvi in usum familiæ cujusque saliti custodiebantur: esse enim inter rusticos ejusdem loci, qvi in familia sua singulis annis tonnas sex vel octo saliti salmonis consumant.
  2. Det citeres i Regelen efter anden Udgave (1777, ved Sandvig), S. 35 ff., men findes dog allerede i 1ste Udgave S. 54 ff.