Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Skrifter. Vi skal her betragte Hr. Peders Skrifter enkeltvis og tage dem i den Orden, som vi enten af hans egne Ord eller af andre Indicier maa antage for den historiske.

1. Om Island. Hr. Peders Beskjæftigelse med de islandske Kongesagaer maatte tidligt vække hans Interesse for disses Hjemland. Han skrev allerede ved Aar 1580 (efter eget Opgivende S. 171) en kort Skildring af Islands Opdagelse og Bebyggelse, dets Omvendelse til Kristendommen og om Islændingernes Livsvilkaar i nyere Tid. For den ældre Tid er hans Hovedkilde Bergsbog; for den nyere Tid følger han vistnok Samtidiges Beretning (dels Paul Huitfeldt[1], men hovedsagelig vel Jon Simonssøn). Dette første Udkast er nu tabt, men dog ikke meget forskjelligt fra den 2den Bearbeidelse [S. 171—200], som Forf. har gjort efter at være bleven bekjendt med Arngrim Jonssøns tidligste Bog Brevis Commentarius de Islandia. Der kan i denne kun paavises ganske faa Tillæg (S. 174 og 195); maaske dog, at de fra Snorre laante Stykker (S. 178 f.) først ere indførte i denne Udgave; den synes ifølge de sidste Ord om Hungersnød og Fiskeriets Aftagen at stamme fra de sidste Aar af 16de Aarhundrede.

Om en 3die Bearbeidelse (i Worms Udgave), se nedenfor S. LXXI.

2. Om Grønland. Interessen for dette tabte Koloniland var vakt tillive dels ved den Bergenske „Grønlands Beskrivelse“, som blev stærkt udbredt i Afskrifter, allerede i 1560 oversat paa Høitysk og derfra paa Plattysk og Engelsk, dels ved de resultatløse Opdagelsesforsøg derhen i Fredrik II.s Tid (Christian Aalborg 1568, Jacob Alday 1579, Magnus Heinessøn 1581) og ved de omtrent samtidige engelske Opdagelser i samme Egne (Frobisher 1576—78. Davis 1585—87); det maatte saaledes være fristende for Hr. Peder at berette, hvad han fandt om Grønland i gamle Bøger. Dette gjorde han allerede i 1596 [se Tillæg A S. 436]; han betegner det selv som „udskreven af den gamle norske Krønike“, men han leverer

  1. se S. 193 og sammenlign Rettelsen hertil, hvorved Note b berigtiges.