Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

gamle Bispegods blev udlagt; han skulde nu indføre Reformationen i Stiftet. Han har af en yngre Samtidig faaet det Vidnesbyrd at have været en „meget forsømmelig Mand“[1]; men denne Dom synes for haard, naar Hensyn tages til de vanskelige Forhold, at han kun havde liden Hjelp af den verdslige Styrelse, der var delt mellem flere Lensherrer, at han havde at kjæmpe med en ganske katholsk Almue og ikke engang kunde afsætte de katholske Prester. Snarere synes det mig mærkeligt, at han i den korte Tid, han virkede (1541—57), naaede saa langt. Efterhaanden som de katholske Prester døde bort, sørgede han for at faa indsat nye, over hvis Rettroenhed der ikke klages; selv i Fjeldbygderne, hvor man holdt fastest ved den katholske Tro og fordrev eller ihjelslog de lutherske Prester, lykkedes det ham ofte ved personlig Underhandling at faa nye ansatte og erkjendte. Under hans Ledelse foregik i Aarene 1554—56 en vidtløftig Reparation af Stavangers Domkirke, hvortil han flittigt lod opkræve Cathedraticum og Kirkens øvrige Rente rundt i Stiftet; tiltrods for de reducerede Stiftsindtægter sørgede han for, at Skolen i Stavanger holdtes ved lige, og han holdt to Studenter i Kjøbenhavn til Studiet[2]. Vigtigst var, at Skolen fornyedes i luthersk Aand, thi herfra skulde det lutherske Presteskab udgaa; til den vandt han en dygtig Lærer i Sjælændingen Jakob Madssøn, som efterat have virket i flere Aar i Bergen indkaldtes til Stavanger c. 1555 og blev forlenet med et Kanonikat (Kolnes Præbende)[3].

Hvorledes det gik til, at Jon frivilligt eller ufrivilligt fjernedes i 1557 fra sit Embede, kan nu ikke fuldt opklares. Det sees, at han i 1557 opholdt sig i Kjøbenhavn for at tale sit Stifts Sag, og det er rimeligvis der, han indgav de endnu

  1. se S. 226.
  2. Stavanger Kirkes Regnskab for 1554—56 (Rigsarkivet). Den der nævnte Skolemester hed Simon, ikke Øymund, som Faye i „Christiansands Stifts Bispehistorie“ S. 130 har læst Navnet.
  3. Han efterfulgtes c. 1560 af Skaaningen Michel Jakobsen (Ibsen), der havde studeret i Bergen under Mag. Absalon (N. Mag. I 224). At han var Skolemester, ikke Prest i Stavanger, sees af en Liste over de Geistlige i Stavanger Len i Bergenhus Lensregnskaber for 1563 (Rigsarkivet).