Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

blev frikjendte. De Oplysninger, som under disse Sager fremkom, har vel været medvirkende til, at Peder Grubbe ved Regnskabsaarets Udgang (1ste Mai 1605) blev fjernet fra sine Len[1]. Men Hr. Peder forblev efter Frikjendelsen nogen Tid i Bergen, hvor han lærte Byens indre Forhold at kjende, og han synes ved denne Leilighed bl. a. at have gjort nærmere Bekjendtskab med Kansleren Christian Friis, som nu opfordrede ham til at meddele, hvad han vidste om det gamle Grønland, som Kongen netop tænkte paa at lade opsøge igjen.

Senere Leveaar og Død. Efter Mag. Jørgens Død blev der i Stavanger Stift næsten et Aars Interregnum, og i denne Tid har vel Kapitlet og dettes ældste Medlemmer ledet Forretningerne. Kongen tog intet Hensyn til Kapitlets Ønske, og han udnævnte som sædvanligt en dansk Mand, Mag. Laurits Claussøn Skabo (Scavenius), en kjøbenhavnsk Prest og forhenværende Professor, der ikke synes særlig at have udmærket sig ved Lærdom eller Skrifter[2], men dog havde lærde Forbindelser og lærde Interesser[3]. Den nye Biskop forstod snart.at komme paa en god Fod med sit Presteskab og Kapitel, navnlig sluttede han sig nær til Hr. Peder. Denne var som de øvrige Kanniker tilstede ved Biskopens første Kapitelsmøde, aflagde her ny Kapitelsed og deltog i Ordningen af Enkens Naadensaar efter den afdøde Biskop; han havde ogsaa selv en Sag at forebringe, idet han søgte og fik sin Datterdatter Madelenas Forlovelse ophævet, hvilket forøvrigt viser, at han i Bergen havde lært ikke at gaa Kapitlet forbi i Skilsmissesager. Da om Vinteren 1607—8 Sognepresten ved Stavanger Domkirke, Knut Michelssøn, døde og Hr. Peder derved rykkede op til at blive Kapitlets ældste Medlem (og i Biskopens Fravær For-

  1. N. Rigsreg. IV 107.
  2. Hans Levnet i Fayes Bispehistorie S. 203—26 og Rørdams Universitetshistorie III 577—80.
  3. Han kaldes „insignis Mathematicus“ og benyttede senere sine vidtløftige Reiser inden Stavanger Stist til at tegne et Kart over dette, som er optaget i „Atlas Major sive Cosmographia Blaviana“. (Udg. af 1662 findes paa Universitets-Bibliotheket).