Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

var Prest i Avaldsnes[1] og senere af Esge Bilde bortførtes til Bergenhus[2]; disse har altsaa fulgt Tidens Strømning og i undersaatlig Lydighed bøiet sig for Kongens Ordinans. Derimod tør deres Eftermænd alle være opdragne luthersk: saaledes Christoffer Schyt, der 1561 fulgte sin Fader i Liste[3], den før nævnte Mads Michelssøn i Lyngdal (c. 1565), Truels Holgerssøn i Bjelland (c. 1570) og vel ogsaa Claus Friis i Undal.

Hr. Claus Friis nævnes i Breve fra 1552, 1557 og 1564 som Sogneprest i Undal og esterfulgtes af sin Søn i 1566. I hans Segl under Brevet fra 1557 staar tydeligt NICVLAS TOROLF SON, hvilket viser, at han paa fædrene Side var af norsk Herkomst; hvorfra han har faaet Familienavnet Friis, ved jeg ikke, men dette Navn forekommer temmelig hyppigt i borgerlige Familier i Landets sydlige Egne. Da hans Søn Peder er født i Ekersund (ɔ: Prestegjeldet, thi Byen var endnu ikke til), har nogle antaget, at Hr. Claus, førend han flyttede til Undal, har været Prest (Kapellan) i Ekersund; det er meget muligt, men paa den anden Side kan han ogsaa have havt sit Hjem i Ekersund.

Hans Søn Peder Claussøn Friis[4] fødtes (ifølge Om-

  1. DN. III 1126.
  2. Fayes Bispehistorie S. 216 efter Stavanger Kapitelsbog, hvor dog Tidsangivelsen (omtrent 30 Aar før 1575 ɔ: 1545) er urigtig, da jo Esge forlod Bergenhus i 1537.
  3. Norske Rigsreg. I 318.
  4. Da Navnet Thorolv er meget sjeldent i 16de Aarhundrede, kunde man gjætte paa, at Hr. Claus’s Fader var Bonden Torolf paa Ekeland (i Ekersunds Skibrede), der nævnes i 1519 (ældste Skattemandtal i Rigsarkivet). I sine tidligere Aar kaldte han sig og kaldtes Peder Friis (Stavangers Kapitelsbog for 1573, Brev af 1575); senere skriver han sig altid Peder Claussøn undtagen i Kirkeindskriften fra Undal, der har det fulde Navn (se S. XXXX). Han benyttede 2 Segl, som begge har til Indskrift et sammenslynget PNF (ɔ: Petrus Nicolai Friis); det ældre, som kjendes af Breve fra 1595 og 1601, har Omskrift PETER FRIIS, det yngre fra 1612 har PCF (ɔ: Peder Claussøn Friis) og Valgfproget ORA ET LABORA. Han har aldrig kaldt sig Undalinus, som Holm siger (Top. Journ. XII, 18); allermindst er det rigtigt, at han „efter en Vaadegjerning,