Tiendeydelsen Produkter, der ikke udtrykkelig var nævnte som tiendepligtige, f. Ex. Rug, der i Sprogbrugen ikke gik ind under Benævnelsen „Korn“ (ɔ: Byg) o. s. v.
En af de største Vanskeligheder for Stiftets Geistlighed stammede fra den verdslige Styrelse: Lenene var fordelte mellem flere, tildels i Danmark boende Lensherrer, der bestyrede Lenene ved stue Fogder, og paa samme Tid laa den geistlige „Befaling“ over Stiftet hos Lensherren paa Bergenhus, som enten aldeles ingen Befatning havde med de verdslige Len eller ialfald kun med enkelte. Geistligheden havde saaledes liden eller ingen Støtte i den verdslige Øvrighed, thi Fogderne, som tildels selv var Bønder, kunde ikke lægge sig ud med Bønderne, men var ikke saa bange for at forgaa sig mod Presterne. Presterne klage derfor paa Synoden 1573 over, at Fogderne „indlægger paa Presterne Styrmænd, Bøsseskyttere, Sagskjærere, Baadsmænd og andre til Kost at holde“, at de besværer dem „med Øl og Fetalje at udgive til Kongens Skibe“, med det store Thinghold paa deres Gaarde „ikke alene med Gjæsteri, men ogsaa at Presten forhindres fra sin Bog og Studering“, at Fogden eller hans Folk „lægger sig Vind efter at drive Løsagtighed i Prestegaardene“ og mangesteds „indfører Kongens Leding og Rettighed i Kirkerne og dem saa opfylder, at Sognepresten neppelig ved Tiden kan komme til Alteret, Prædikestolen eller Døbesonten at gjøre sin Tjeneste, ikke heller Sognefolkene kunne komme i sine Stole“. Fogderne er naturligvis heller ikke meget villige til at hævde Presterne i deres lovlige Rettigheder — Tiende og Offertold —, og paa den anden Side fulgte det med Mangelen, paa Overøvrighed, at Presterne ikke kan hindre Fogderne fra at optage Kirkernes Indtægter og udhugge Kirkernes Skove o. s. v. Opgaven for den nye Biskop var saaledes mangesidig: det gjaldt at vinde Medarbeidere blandt Presteskabet eller at skaffe sig bedre Redskaber gjennem bedre Belærelse, det gjaldt ogsaa at reformere Almuen, for at den muligen godvillig kunde underkaste sig de nødvendige Reformer, men fremfor alt gjaldt det at vedligeholde Regjeringens Interesse uden stadigt som Forgjængeren at kræve pekuniære Opofrelser. Mag. Jørgen gav sig med hele sin Kraft ifærd med sin Virksomhed og blev i de
