sagt, det er bedre at regne for lidet end for meget. Foderet kan vel i Almindelighed ikke omsættes i klingende Mynt, men det maa alligevel med stor Vinding kunne bruges til at fodre Buskapen bedre om Vinteren, og paa den Maade give Indtægt og Vinding i Kjød, Melk, Smør, Ost og Gjødsel. Især maa det være Tilfældet i et Land som vort, hvor man — som vi foran have sagt — formedelst de rigeste Sommerbeiter og det store og vidtløftige Sæterbrug almindelig holder flere Kreaturer, end man har Vinterfoder til. Sætter man nu Værdien af et Sommerlæs til en Speciedaler, hvilket atter er meget mindre end det er værd, og man herfra før Bjergningen drager ¼ eller 1 Ort 6 skl., saa bliver der tilbage 3 Ort 18 skl. for Læsset, hvilket for 2 ½ Læs gjør 1 Spd. 4 Ort 9 skl. Dette bliver saaledes Indtægten i de 4 Aar, da Marken bærer Græs. Lægges nu Værdien af det Korn man har saaet og Høslatten sammen, kommer disse altsaa til at udgjøre (3 Spd. 3 Ort — Skl. + 1 Spd. 4 Ort 9 Skl.) = 5 Spd. 2 Ort 9 Skl., eller omtrent det samme som Dyrkningsudgiften og Saaningsomkostningerne. Heraf maa man altsaa kunne slutte, at naar en Myrdyrkning bliver gjort paa nogenlunde god Jord, saa betaler den sig inden 5 til 6 aar, regnet fra den Tid, da Marken er færdig og tilsaaet, og dette er alt en god Vinding. Paa egentlig Myr eller jordblandet og sort Myrjord maa Vindingen blive endda større; thi Dyrkningen koster der meget mindre og Avlingen er Større.
I den Regning, som her er gjort, sættes det, at den første Udsæd er Rug; thi det er det almindeligste, men skulde Jorden være saaledes skikket, at man istedetfor Rug kan avle Hvede, saa bliver Aflodingen (Indhøstningen) noget større, idetmindste i Pengeværdi; thi i Skjepperum er det ikke sagt, at den bliver større. Bliver man nødt til at udsætte Saaningen til Vaaren, saa kan man vente omtrent ligesaa stor Avling og Indtægt som af Rug, fordi Bygget, om det er af mindre Pengeværdi, dog pleier give mere i Skjepperum end Rugen.
Kan Jorden derimod ikke bære nogen anden Sædeart end Havre, saa bliver Høstens Værd altid ringere, men dens Mængde kommer an paa Markens Tilstand og Godhed. Er denne svag eller skrinn, staar Aaringen i Forhold dertil; paa gode Jord regner man, at Havre ligesom Rug
