Side:Om Myrdyrkning.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Det er derfor bedst, naar man har Arbeidsfolk nok, baade at flaahakke eller spadebende og brænde ved Sommerens Begyndelse, i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni.

Tidlig om Vaaren kan man sjelden give sig til at flaahakke, fordi Tælen saa seent slaar op i Mosemyrerne. Har man derfor ikke paa den bedste Aarstid saa mange Folk, at baade Flaahakningen og Brændingen kan gjøres da, saa maa man flaahakke Høsten iforveien, men Tørven brænder, som vi allerede have sagt, ikke saa godt, naar den har ligget oppe om Vinteren.

Rosentørven eller den Tørv, som fornemmelig bestaar af Hvidmose, tørker meget langtsomt, forid den indeholder overmaade megen Væde, da de Mosearter, hvoraf den bestaar, endog vedblive at indsuge Raaske af Luften længe efter at den er opreven. Disse Mosarter, den saakaldte Hvidmose, Tørvmose o. f. v., kan derfor aldrig brøndes samme Aar, som den er taget op. Selv efter at den er bleven gjennemtør, vil den let drage Væde til sig, og en Regnskur er nok til at gjøre den uskikket til at brændes for lang Tid. Den eneste Maade til at faa slig Tørv til at brænde noget lettere paa, er at lade den ligge i større Hauge i et Aars Tid, saa at der begynder at gaa Røte i den, og siden kaste Haugene ud i Tørveir og lade dem blive vel gjennemluftede af Veir og Vind. Der er noget, som man maa være forsigtig med paa dybe muldrige Myrer, og det er, at man i tørre Sommere ikke holder paa med Brændingen efter Midtsommer; thi naar Myren er bleven gjennemtør, kan det være Fare for at Ilden kan udbrede sig i selve Myren og gaa paa Dybet. Der gives mange Exempler paa saadan Myrbrand, som har varet lige til Vinteren.

I Agronom Christensens Aarsberetning til Selskabet for Norges Vel om hans Reiser i Akershuus Amt i 1854, fines anført flere Exempler paa saadanne Myrbrande (se foran S. 39). Her tilføier, efter Samme, et Par Bemærkninger om Tørv- og Leerbrænding

„Da det ofte paa Grund af upasseligt Veir og mangehaande andre Omstændigheder kan være meget vanskeligt at faa brøndt Tørv i smaa Hauge eller Braater pa den omtalte Maade, saa har man i England, Skottland,