Side:Om Myrdyrkning.djvu/78

52

Forskjellige Myrdyrkningsmaader.

Ved Dyrkningen af egentlige Myrer, som ikke ere stærkt mosebundne, maa man derimod rette sig efter Omstændighederne. Det maa nemlig komme an paa Myrjordens Art og Tykkelse eller Drøide, samt paa hvorledes Undergrunden er skikket, om man skal brænde eller ikke; man maa heller ikke glemme, at Marken sænker sig ved Brænding, og af denne Grund bør man ikke bruge den, hvor der er lidet Fald, eller hvor der er Vanskeligheder ved at gjøre Udløbet dybere; the dette kan ofte blive nødvendig, efter at Markens Overflade er bleven brændt. Brændingen udføres saaledes: Man lægger sammen en liden Hob af Riisved med Rødder og Stubber i Midten samt tør Tørv til Dækning. Braaterne bør ikke lægges sammen, førend Brændingen skal gaa for sig; thi Tørven er sjelden saa fri for Væde, at ikke Træbrændselen drager Raaske til sig, og herved vil Brændingen naturligviis blive vanskeligere. Naar man altsaa lægger tør Brændsel i Braaterne og tænder dem strax, saa brænde de let og raskt, og Tørvens Væde drives ud ved Heden, saa at den udenpaa ofte kjendes fugtigere, naar den er begyndt at brænde, end før, og det endog efter at den er begyndt at tørke og brænde paa Indsiden. For at Tørvbrændingen skal lykkes, er det fremfor alt nødvendigt at holde Ilden lukket, det vil sige, man maa lage det saaledes, at Ilden ikke nogetsteds kan bryde ud i Lue; thi ligesom ved Kulbrænding maa man aldrig se Ild men kun Røg. Viser der sig nogen Aabning paa Tørvhaugen, hvorigjennem Luen trænger frem, saa tæppes denne Aabning strax, ved at kaste Tørv paa, og med dette holder man paa under Brændingen, saa at Ilden aldrig kommer til at bryde ud eller flamme op. Dersom det imidlertid bliver en eller flere Aabninger eller Huller, saa slukkes Ilden desto lettere; men jo mere indstængt man kan holde den, og jo bedre man kan hindre den fra at bryde ud, desto sikrere brænder Tørven. Heraf kan man se, at det er nødvendigt at have godt Tilsyn med Brændingen; man bør derfor tænde Ild paa en Deel Braater af Gangen og have Arbeidsfolk nok paa Stedet for at passe dem. Naar der ikke findes nogen