Side:Om Myrdyrkning.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Udbytte man kan faa af saadan Mark, skaffer man sig, om man kan aflede eller udtappe Vandet ved en letvindt Udstikning, og lade Skoven voxe. Hvis der paa en Mose kun findes Gorrgurer eller Myrkraker, saa er dette et sikkert Mærke paa, at Marken i høi Grad er gjennemtrængt af Jordsyrer, og at Mosefloen, selv paa en større Dybde, ikke er raadnet. Det skulde være forgjæves Møie at lægge Arbeide paa at dyrke saadanne Moser. Men naar de tørkes ud, forandrer Marken efterhaanden sin Skapnad, Mosarterne ophøre at voxe og den gamle Flo deraf begynner lidt efter lidt, ved Luftens Tilkomst og Virkning, at raadne og gaa over til Muld. Selv en saadan Mark kan derfor blive grødefør i Fremtiden, men som oftest vil den dog først blive det i en fjern Tid. Det er saaledes en Vinding for Efterkommerne, at man tapper Vandet ud af saadanne slette Moser; dog virker det ogsaa til Fordeel for de Nulevende dervedm at Veirlaget bliver bedre, at det bliver lunere, og at Frosten tager af i Omegnen; men strax at give sig til at opdyrke saadanne Moser vilde kun være at kaste Penge bort til ingen Nytte. De mislykkede Myrdyrkninger, som man desværre seer paa flere Steder, og som afskrække mangen en fra at dyrke Myrjord, kommer for det meste deraf, at man har givet sig til at arbeide paa Mark, hvor den raadnede Flo af Myrjord har ligget altfor dybt; paa slige Steder behøver Myren at ligge og hvile en eller et Par Menneskealdre, for at der skal danne sig en nyr Jordflo ovenpaa. Man kan dog vogte sig for saadanne skadelige og pengeødende Misgreb, naar man kun giver Aft paa Naturens veiledende Tegn, og et af de sikreste og mest usvigelige er den forskjelligartede Skovvæxt paa Myrjorden. Imidlertid kan man ikke stedse nyde godt af disse Mærker, thi ofte findes der ikke nogen Skov, enten fordi Myren ikke engang kan bære Buske og Trær, eller fordi disse ere blevne ryddede for Græsvæxtens Skyld, og fordi de opskydende Smaarenningen siden ved Slaatten aarlig ere blevne afhuggede. Under saadanne Omstændigheder maa man skaffe sig Skjøn paa Markens Bæreevne af de Græsarter og andre Smaavæxter, som