Andet Stykke.
Om Markens Lag og Tilstand.
Ordene Myr og Mose lade alt mærke en Forskjel i Myrlændets Tilstand; men det sidte af disse Ord er neppe kjendt i andre Egne af Landet end paa Østkanten af Christiania Stift, og det er ogsaa ubekvemt, fordi det har en anden Betydning. En Myr, som er overgroet med forskjellige Slags Moser, eller en saadan, som næsten bare bestaar af friske og meer eller mindre raadnede Mosearter, kalder man paa andre Kanter af Landet Mosemyr. Endskjøndt al vandsyg Mark i Almindelighed kaldes Myr, have dog Bygdemaalene en Mængde forskjellige Benævnelser for Myrenes Skapnad eller Beskaffenhed.
Moldmyr, Torvmyr, Mosemyr, Laamyr, Grasmyr, Skrinnmyr, er saadanne Navne, der angive Egenskaberne for større eller mindre Myrstrækninger. Paa enkelte Kanter af Landet kaldes Muldmyrer, eller de egentlige raadende jordblandede Myrer, som paa Svensk, Kjær. Tørvmyr, betyder som bekjent den Slags Myrer, hvori Mosarterne mere eller mindre fuldkomment ere forkullede eller gaaet over i en saadan Tilstand at Tørven er tjenlig til Brændsel. Ved Laamyr forstaar man jernholdige Myre. I Grasmyren er Jordbunden græsbunden og frugtbar, medens Skrinnmyr eller Skrinnemyr er en ufrugtbar Myrmark, som kun hist og her bærer enkelte Græsstraa. Kæld eller Kvælv, Hvælv, betyder en Myr, som ligger i en Fordybning og er indsluttet fra alle Kanter.
