Side:Om Myrdyrkning.djvu/140

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hvilket ikke bliver mindre end 833 til 1250 Kubikfod paa Maalet, eller hvis man vil gjøre det ud i norske Vedfavne, 11 ½ á 17 ½ Favn paa 72 Kubikfod fast Maal. Dette er en Tilvæxt, som er 20 til 30 Gange større end den aarlige Middeltilvæxt i Skovbestand af de Træarter, der have den stærkeste Tilvæxt.

Tørven dannes nemlig af uddøde Rester af Planter, som ved Vandet ere skilte fra Luften og dens Suurstof, og som derfor opløses meget langsomt, hvorfor de komme til at indeholde meget Kulstof, Jo mindre Spor der er af Væxternes Bygning, jo mere jordagtige Plante-Restere ere blevne, og jo mindre der er af uforbrændelige Jordarter eller Mineralier i Tørven, desto bedre er den. Tørvvæxten fremmes, naar der staar 1-1½ Fod Vand over Mosen, og naar der i den voxer mangfoldige saadanne Vandplanter, som har Dele baade over og under Vandet.

I Egne, der have en bekvem Adgang til at afsætte og sælge Tørv eller Tørvkul til Stæder eller Fabriker, som aarlig behøve og opbruge en større Mængde til Brændsel, der har det almindelig de bedste Udsigter for Myrdyrkningen; thi den ikke ubetydelige Vinding og Indtægt av Tørvskjæringen tilveiebringer almindelig strax en Deel af den Tilkostning, som udkræves til Udveiting, Rydning m. m. Der hvor der er at regne paa en god og sikker Afsætning af Tørven, kunne Myrdyrkerne nemlig gjøre den Tid, de have tilovers fra Agerbruget, indbringende, ved at bruge den til Tørvskjæring. En betydelig Afsætning af Tørv har ogsaa ligefrem en heldig Virkning paa Myrhævdingen; thi der hvor Tørven paa det nærmeste er ført reent bort, saa at man kan tvebryde Marken eller arbeide Jorden saa dybt, at en Deel af Undergrunden kommer op, der lykkes Kornavl, Engdyrkning og Foderavling allerbedst. Hvor vigtigt det er at faa løs Tørv og Tørvjord, Hvidmose og a. desl. bort fra den Mark, som skal dyrkes, kan skjønnes deraf, at man flere Steder (f. Ex i Skotland) for snart at blive den kvit, saaledes at man kunde komme til den bedre Undergrund og faa Nytte af denne, har sat Myrmarken under Vand og ladet de løse Tørvfloer flømme bort. Dette synes dog ikke uden under særegne Omstændigheder, at brude efterlignes; da vil det i Almindelighed være meget bedre, om det lader sig gjøre, at brænde Tørven til Aske og bruge den til Markens Hævding.

For ret at faa en Dyrkning af større og vidstrakte Tørvmyrer til at lykkes, for snart at faa ind eller tilveiebringe en Deel af Anlægskapitalen, og tillige paa en lønnende Maade at nytte de Naturens Gaver, der ellers som en død og værdløs Skat hviler i Tørven, bør der fremfor alt sørges for en rigelig Afsætning af Brændetørv. Til den Ende har man paa flere Steder i Tydskland, England og flere Lande, hvor der ikke har været