med største Nytte sættes i Værk, naar Foretagendet i den Hele taget kan lønne sig, og naar det desuden kan bære den Udgift, som kommer til ved Udtapningen eller Udveitingen og Kostningen ved den længre Førsel eller Bæring af Træplanter, Plantejord, Græstørv o. s. v. Men hvis Moserne eller Myrerne have en saadan Vidde, at dette ikke gaar an, maa man prøve at hjælpe sig paa en endnu simplere og mindre bekostelig Maade.
Som det paa flere Steder i det Foregaaende er nævnt, maa Myren eller Mosen, hvor det lader sig gjøre, udveites paa en passelig Maade og ligge i nogle Aar for at tørke. Grøftefylden kastes ikke op paa Randen af Veiterne, men samles hist og her paa tørrere Steder i Hobe, for at man senere kan bruge den til at gjøre Plante-Tuer af, og Resten spredes ud over den udtørrede Myrskorpe. Veiterne maa stadig eftersees og renskes op Høst og Vaar, for at Vandet altid kan ledes bort og Luften og Varmen vedblive at virke paa Jordbunden, saa den bliver mere fri for Syrer og Væde. Naar mærkerne paa dette vis sig i en frodigere Plantevæxt, og Myren begynder at bliver mere græsbunden, saa er den rette Tid til Skovsaaning eller til Plantning kommen, selv om de Væxter den bærer kun ere sure Græsarter.
Planteraderne eller Trærækkerne bør mindst være halvanden Alen fra Veitebredderne, for at Veiterne let kunne renskes op, og for at der kan blive Plads til at udbrede den opkastede Veitefyld. Træplanterne bør sættes i Rader, som gaa fra Syd mod Nord, for at Solskin og Varme kan have den frieste Adgang imellem dem, og for at der tillige kan dannes et Værn mod fugtig Vind og skarp Sno fra Vest og Øst. Mellem Planteraderne bør der af samme Grunde være 3 Alen, medens Smaatræerne i hver Rad kun bør staa halvanden til to Alen fra hverandre. Mange Steder vil det ogsaa paa Blødlænde være ganvligt at bruge Buskeplantning eller at sætte 4-5 Smaatrær sammen, da det her kommer an paa at Planterne indbyrdes yde hverandre Ly og Bærge. Naar Plantningen nu skal udføres, bruger man til Plante-Tuerne den Grøftefyld, som blev kastet op ved Udveitingen, og som senere har ligget og luftet sig ud, og derved er bleven kvit en Deel af sine Syrer. Kan denne Jord forbedres ved noget Tørvaske e. a. desl. vil det være meget gavnligt. Imidlertid bør disse Tuer gjøres 3-4 Gange saa store, som de der dannes af god almindelig Jord, og den lette og løse Myrjord maa desuden ogsaa trykkes meget fast til; dog maa den ikke være raa eller klumpet, men kun fugtig. I dette Tilfælde er det ikke alene uskadeligt, men endogsaa nødvendigt at Tuen trykkes fast sammen, for at hindre at den løse Myr
