Side:Om Myrdyrkning.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

eller Heiden har man endnu større Betænkelighed ved at lægge Arbeide paa Myrerne, fordi man tror, — hvilket naturligviis er aldeles urigtigt — at Fjeldlufter er mindre tjenlig for Foderdyrkning. Derhos siger ogsaa Fjeldfolket — hvad vi allerede forhen have omtalt — at Fjeldmyrerne ligge saa langt borte, at de ikke kunne række at gjøre noget ved dem, da Hjemmarken har saa mange Krav paa Forbedring.

Hvad det angaar, at Myrdyrkningen ikke er almindelig kjendt, da har dette alt begyndt at forandre sig; og med Landets tiltagende og fremskridende Dyrkning, vil Myrerne nok ogsaa komme til at stige i Anseelse og Værd. I andre Lande, der nu ere vel dyrkede, har der hersket lignende Forhold, og Myrdyrkningen har ogsaa der først fundet Indpas paa samme Tid, som Folket fik bedre Skjøn paa og større Indsigt i jordbruget, det vil sige, efter at man lærte at skille Jorden ved overflødigt, skadeligt Vand og frembringe kunstige Græsmarker, hvortil Myrvidderne netop ere ypperligt skikkede.

Spørgsmaalet om det vil lykkes at anlægge kunstige Enge paa Heidmyrerne og Fjeldmyrerne, synes for en Deel alt paa Forhaand at kunne besvares med Ja, fordi man ofte høit til Fjelds, ved Bredderne og i Omegnen af disse Myrer, finder en rig og ypperlig Græsvæxt; — forøvrigt kan det alene besvares fuldkomment tilfredstillende paa Erfaringens Vei, eller naar man har prøvet Sagen. Derfor er det ogsaa vigtigt at søge at faa Kundskab om de Forfaringer, som man nu for Tiden har om denne Sag, samt at bringe disse til Mængdens Kundskab. I dette Øiemed kunne vi her fortælle, at der paa Haddeland, i Roulands Sogn, findes Myrer af ikke ringe Vidde, som man, efter troværdige Mænds Udsagn, begyndte at dyrke for en 80 Aar siden, og disse Myrer have siden den Tid stadig været meget græsrige. Ved vort Besøg paa Haddeland i Juli 1853, siger Lindequist i denne Deel af sin Beretning, vare disse Myrer saa fortrinlig græsrige, at man næppe kunde tænke sig bedre Græsgange. Det er herved at mærke, at paa Haddeland bor driftige Folk, som skjøtte de omhandlede Myrmarker udmærket godt, ved Afgrøftning og Gjødning, men disse uundværlige Hjælpemidler kunne ogsaa tilveiebringes og bruges næsten overalt, hvor der findes gode Heid-Myrer. Haddeland ligger over 2000 Fod over Havfladen eller høiere end de fleste Heid-Myrer i Thelemarken. Naar nu Forfaring Viser, at Myrhævding lykkes saa høit tilfjelds, som paa Haddeland, synes den kolde Fjeldluft ikke at lægge nogen Hindring i Veien for en vellykket Græsvæxt paa Fjeldmyrer, som forøvrigt have gode Egenskaber og kunne lægges tørre.

Et endnu bedre Beviis for at Heid- og Fjeldmyrer i store Høider kunde blive græsbærende er, at der findes opdyrkede Myrer, som bærer godt Græs,