i Folkets Grunddlov; saa kan jo Handling i betimelig Tid følge efter.
Men det tilkommer Storthinget, ja det er Storthingets dyre Pligt at hævde selve Grundloven ved at hævde dens rette Brug. Har de før ikke altid kunnet, saa er det fordi Folket ikke altid har været aarvaagent nok. Vi haaber, at det nu er blevet det.
Kanske var det ønskeligt, at Folket havde et andet og letvintere Middel til Værn for Grundlovens rette Brug; at nemlig Regjeringen ligesom Storthinget tog sin Dom direkte af Valgene. Men da Regjeringen endnu haardnakket vægrer sig herfor, maa man bruge det Middel, som er foreskrevet.
Svarer man, saa kan jo Folket drage hele Grundloven over til sig, da er det fordi man glemmer, at Folket, som har givet den, ogsaa har den sidste Fortolkning af den. Og stoler man ikke paa Folkets Retfærdighedssans, bør man aabent arbejde for et absolut Monarki. En sidste Afgjørelse maa der til, og da den ikke kan være hos to, faar man vælge.
Folkets Ret til at ændre Grundloven ligefrem, betviler ingen, naar det sker inden den af Grundloven selv satte Ramme.
Men kan det ske udover denne Ramme? Der staar, at vi ikke skal ændre Grundloven udover
