end gjennem Partier? I hvilket frit Land? Dette er betinget af det konstitutionelle System. Selv de som klager, hører utvilsomt til et politisk Parti.
De, der klager over, at et »skyldig« eller »ikke skyldig« afsiges ved Folkedom i stærkere Grad end før, de klager over det konstitutionelle System, — og lad dem saa klage!
Har Statsraaderne skadet Landet ved at fraraade Deltagelse i Thingets Forhandlinger? Har Statsraaderne skadet Landet ved at fraraade Kundgjørelse af Loven af 17de Marts? Har Statsraaderne skadet Landet ved at tilraade Kongen at stille sig over Storthingets Bevilgningsmyndighed o. s. v.
Lad os saa høre Folket om dette svarer Nej og ikke befuldmægtiger de Valgte til at sætte Rigsret, eller om det svarer Ja og befuldmægtiger dem!
Jeg kjender Justisdepartementets Foredrag af 8de November 1845, vedtaget af Regjeringen den 19de i samme Maaned. Jeg ved, at mange ifølge det mener, at Sager som de to sidstnævnte ikke kan komme ind under Rigsrettens Afgjørelse; thi dette vilde være indirekte at løse en Grundlovsstrid, og dertil har Rigsretten ingen Myndighed.
Jeg finder, at Justitsdepartementets Fortolkning er en meget nem Fortolkning. Hvergang Regjeringen vil vende en Grundlovsparagraf i Kongemagtens Interesse, behøver den bare at begynde en Strid om den, saa kan Retfærdighedens Arm ikke længer naa Overtræderen.
Nu siger Ansvarlighedsloven af 7de Juli 1828, at Rigsretten kan dømme Regjeringen, naar Storthingets Beslutninger ikke tillægges den disse ved Grundlovens hjemlede Gyldighed.
